Archive for januar, 2016

Åbne døre i Kolding

onsdag, januar 27th, 2016

I mandags havde danske bioanalytikeres regionsformænd, næstformænd og formand møde i Kolding. Vi havde besluttet at afholde vores møde der, da vi skulle deltage i Kommunernes sundhedskonference samme sted.

Så var det også en oplagt mulighed at besøge laboratoriet (Kiba) på Kolding Sygehus, hvilket de sagde ja til. Dette blev til et interessant kik ind i et helt nyt laboratorie med bånd, rørpost, karrusel ned i køleskabet og masser af ny teknologi. Ikke alt var oppe at køre endnu, men laboratoriet var i fuld produktion døgnet rundt. Lokalerne var store og lyse, og indretningen virkede meget gennemtænkt. Et stort laboratorium til de studerende var der også blevet plads til.

Der er ingen tvivl om, at det har været en hård proces at flytte laboratoriet, validere analyser og samtidig håndterer flytning af personale mellem afdelinger. Derfor har jeg også stor respekt for, at vi blev modtaget med smil og kompetente bioanalytikere på vores rundvisning. Tak fordi vi måtte komme og tak til rundviserne.

Bioanalytikeruddannelsen – revision eller revolution?

søndag, januar 24th, 2016

Helt tilbage i januar 2014 offentliggjorde Kommunernes Landsforening deres uddannelsespolitiske udspil, og den daværende uddannelsesminister annoncerer uddannelsesfremsynet for de sundhedsfaglige professionsuddannelser. Uddannelsesfremsynet var et sundhedspolitisk udspil, som skulle se på en over/underproduktion af sundhedsfagligt personale, sammenhængende patientforløb, fag, afdelinger, sektorer og det nære sundhedsvæsen. Danske regioner fulgte lige efter med deres bud.

Dette var startskuddet for revisionen af de sundhedsfaglige professionsuddannelser. Tendenserne var mange. Danske Regioner ønskede uddannelser med fælles basismodul. Produktivitetskommissionen ønskede fokus på aftagers behov osv. Der skulle fokus på tværfaglighed, teknologi, kommunikation og IT. Derfor fik Sundhedskartellet udarbejdet en rapport af konsulentfirmaet Implement og Aalborg Universitet, som skulle være et med- og modspil. Robuste og refleksive sundhedsprofessionelle med mulighed for overbygning på universitetsniveau var (meget kort) deres bud på, hvor fremtidens sundhedsuddannelser skulle have fokus. dbio udarbejdede sammen med bioanalytikere og en enkelt læge en kompetenceprofil for en nyuuddannet bioanalytiker 2025. Denne profil har udgjort et vigitgt fundament for det videre arbejde med uddannelsen.

Siden har der været arbejdet med uddannelserne i forskellige trin. Først blev nogle overordnede og fælles rammer beskrevet. Dette arbejde kan findes på www.sundhed2016.dk

Fra august 2015 har deres været nedsat monofaglige udviklingsgrupper, som skulle arbejde med 5 leverancer, som på forhånd var defineret af ministeriet og styregruppen for arbejdet med revisionen. Jeg har været en del af udviklingsgruppe for bioanalytikeruddannelsen.

Og nu til emnet, som sikkert interesserer de fleste af jer, nemlig vores egen uddannelse til bioanalytiker. Jeg vil beskrive det overordnet og så kan de af jer, som har yderligere interesse, sende mig en mail på mju@dbio.dk, så sender jeg med glæde de 5 leverancer til jer.

Bekendtgørelsen – en fælles ramme for alle sundhedsprofessionsuddannelserne

Det er stadigvæk en 3 ½ års bacheloruddannelse med 210 ECTS. Den teoretisk og klinisk vægtning er 135 & 75 ECTS, hvilket heller ikke er ændret. For at kunne sammenligne uddannelsen med universitetsbachelorerne, så fordeles de 210 på traditionelle videnskabsområder således:

Sundhedsvidenskab 120 ECTS

– Naturvidenskab 60 ECTS

Samfundsvidenskab 20 ECTS

Humaniora 10 ECTS

Der skal fordels 20 ETCS som tværprofessionelle elementer og 20 ETCS som valgfrielementer.

Bacheloropgaven er fortsat på 20 ETCS, hvoraf de kliniske ECST må fordeles med 0-5 ECTS. Den monofaglige udviklingsgruppe anbefaler 5 ETCS til de kliniske, som det er i dag på bioanalytikeruddannelsen.

Hvis der kikkes nærmere på fordelingen på videnskabsområder, er der placeret mere under sundhedsvidenskab i stedet for naturvidenskab end før. Dette er et signal om, at uddannelsen af bioanalytikere understøtter bioanalytikeren som en del af sundhedsvæsenet (Diagnostisk samarbejdsapartner og Borgernær Bioanalytikere).

Der er udarbejdet læringsudbytter på viden, færdighed og kompetence niveau. % videns mål, hvoraf 2 er nye. & færdigheds mål, hvor af 2 er nye. 10 kompetence mål, hvor af 5 er nye. Dette er input til det videre arbejde og kan justeres undervejs af styregruppen for revisionen af uddannelserne.

Uddannelsen bliver en semester uddannelse, hvilket gør sig gældende for alle sundhedsprofessioner.

Bekendtgørelse – og lidt ekstra

Den monofaglige udviklingsgruppe har arbejdet med følgende yderligere anbefalinger for uddannelsen:

Ny Titel: Professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik

Sikre mulighed for Internationalisering: Angives vindue til international studieophold sidste 1 ½ år

Fordeling af de tværprofessionelle/tværsektorielle elementer: Fokus de første 2 år teoretiske (10 ECTS) og fokus de sidste 1 ½ år klinisk (10 ECTS)

Hvad har tendenserne i arbejdet været.

Diagnostisk samarbejdspartner tænkes ind i uddannelsen som et tankeset, hvor bioanalytikerne er en del af hele sundhedsvæsnet. I den forbindelse har udviklingsgruppen diskuteret, hvad der ligger i ordene rådgivning og vurdering. Her er du velkommen til at give dit bud på en definition, eller komme med gode eksempler på dette.

Bioanalytikere er en del af det borgernære sundhedsvæsen, og der er generelt stor opbakning til bioanalytikeren som borgernær bioanalytikere, og i det hele taget til at arbejde udenfor for det regionale område.

Det er vigtigt at bevare/styrke den kliniske undervisning, og derfor bevares den samme ECTS fordeling mellem teori og klinik. Fokus har været rettet mod styrkelse af sammenhæng mellem teori og klinik. De kliniske underviseres kompetenceniveau er fortsat 1/6 del diplom, men det har været et stort ønske fra dbio og sundhedskartellet, at niveauet skulle være en fuld master. Dette har desværre ikke været muligt at opnå. Revisionen af uddannelsen skal nemlig være udgiftsneutral.

Så hvordan ser billedet ud lige nu

Fælles rammen (bekendtgørelse), men med plads til forskellighed. 3 ½ års uddannelse, hvor de første 2 år er ens for uddannelsen, og det sidste 1 ½ år beskrives i studieordningen individuelt for hver professionshøjskole. Altså én uddannelsesbekendtgørelse for alle sundhedsprofessionsuddannelserne m/bilag for den enkelt uddannelse og med 5 studieordninger, en for hver professionshøjskole, som uddanner bioanalytikere.

Det er vigtigt at holde fast i, at vi har én bioanalytikeruddannelse af 3 ½ års varighed.

Professionshøjskolerne skal nu udarbejde studieordning for bioanalytikeruddannelsen i samarbejde med undervisere, uddannelsesudvalg, studerende og mange andre. Dette arbejde vil dbio følge tæt, og hen af vejen finder vi ud af, om det bliver en revision eller en revolution. Det er nok de første ;O), men det er og har været meget interessant at få uddannelsen under huden.

Hvis I vil vide mere, flere detaljer, så må I endelig kontakte mig ved at kommentere min blog eller skrive til mig på mju@dbio.dk.

Er borgeren på spil?

mandag, januar 18th, 2016

Der er noget helt specielt ved at træde ind på Christiansborg. Det emmer af historie, politik og stolt tradition. Der er hattehylder og greb til stokken. Smukke udsmykninger og malerier, som igen vidner om vores demokrati. Maleriet af Jakob Haugaard er måske især et symbol på demokrati. Jacob Haugaard var den første, der efter grundloven af 1953, blev valgt ind som løsgænger.
Jeg var på Christiansborg, da jeg deltog i en konference om borgercentreret velfærdsinnovation, med andre ord: sæt borgeren i spil. Også tænker jeg, er borgen på spil? Hvordan inddrager I borgerne/patienterne på laboratorierne i jeres arbejde? Til evaluering og justering af jeres arbejde? Vil det være muligt at borgere/patienter inddrages i sundhedsforskning? Skal de komme med deres bud på, hvilken retning forskningen skal gå imod? Det er interessante spørgsmål, som jeg gerne vil høre fra jer om.

I dbio involverer vi jer som medlemmer som eksperter for at udvikle politikker, løse konkrete arbejdsopgaver og meget andet. MEN vi inddrager ikke borger/patienter.  Måske skulle vi, i Dbio, involvere borger arbejdet omkring i den borgernære bioanalytiker? Kunne vi får brugerne af bioanalytikernes borgernære ydelser til at komme med udtalelser, som understøtter vores tanker og ideer? Eller kunne de komme med nye ideer, så vi justeret der efter?

Hvis I har erfaringer med at sætte borgeren i spil, så del dem meget gerne her på min blog.