Archive for januar, 2014

Siger du De, eller siger du du?

mandag, januar 27th, 2014

Af Camilla Bjerre

Kære medlem

”Jeg hedder Camilla og er bioanalytiker. Jeg er her for at tage en blodprøve på dig. Må jeg bede om dit CPR-nummer?”
”Hvad siger De?”
”Jeg er bioanalytiker og skal tage en blodprøve på dig. Må jeg bede om dit CPR-nummer?” spurgte jeg med mere kraft i stemmen.
”Hvad siger De?”
”HVAD ER DIT CPR-NUMMER?” nærmest råbte jeg.
”Det får De, når De siger De til mig,” hviskede den ældre kvinde i hospitalssengen med en ganske svag stemme.

Om jeg vælger at sige De eller du har altid været en vanskelig afvejning for mig. Jeg blev opdraget hjemmefra til at sige De til alle ældre – ingen klare definitioner af, hvad ældre var. Det var et skøn fra person til person.
Men min oplevelse som bioanalytiker var, at meget ofte frabad patienterne sig at blive kaldt De. Ofte med et tilhørende suk. Og det kan jeg godt forstå, for selv føler jeg det også akavet, når for eksempel en ekspedient i en butik tiltaler mig med De fremfor du. Dialogen bliver så formel. Jeg får også med det samme en følelse af, at jeg er væsentligt ældre end ekspedienten. Det er ikke altid så rart at blive mindet om den fremskredne alder.

Jeg endte dengang efter grundige overvejelser, at sige du til alle ældre patienter. Men når en patient som i det ovenstående eksempel fra min virkelighed, pludselig ønsker at blive kaldt De, så tænker jeg alligevel, at den følelse hun har, kunne være undgået, hvis jeg blot havde sagt De.
Siger du De eller du?

Mange hilsner fra Camilla

En dag i diagnostisk samarbejdspartners tegn

torsdag, januar 23rd, 2014

Skrevet af Martina

En dag i diagnostisk samarbejdspartners tegn

Efter en flyvetur til Ålborg med masser af turbulens og en landing, som kan give de fleste kriller i maven, blev min dag hurtigt bedre. 1/2 times tid efter landingen trådte jeg ind i et lokale fyldt af bioanalytikere, som emmede af at være diagnostiske samarbejdspartnere.

Jeg var landet til en temadag om bioanalytikeren som diagnostisk samarbejdspartner arrangeret af Danske Bioanalytikere i Nord Jylland. Der var oplæg og opsang fra Peter Emmerich (far konsulentfirmaet Emmerich), som igen og igen bad så indtrængende bioanalytikere om at komme på banen på det politiske niveau, så vi bliver involveret og inviteret. Bioanalytikerne har bl.a. stærke kompetencer på det organisatoriske niveau i forhold til patientforløb og kvalitetssikringen af disse. Hvorfor er der så stort set ingen bioanalytikere, som byder ind med deres kompetencer? Bioanalytikere skal dele ud! Dele ud af vores viden og færdigheder, dem skal vi ikke være fedtet med. Vi arbejdede med temaer ud fra en sundhedspolitisk dagsorden og kom frem med masser af perspektiver på opgaver, bioanalytikere kan løse i kommunerne og i primær sektoren. Et produkt lige til at sende videre til Kommunernes Landsforening, så de kan få øje på os bioanalytikere.

Bioanalytikere, der fungerer som diagnostiske samarbejdspartnere, holdt oplæg om deres spændende arbejde. Jeg supplerede med et oplæg om dbios arbejde med professionsudvikling.

“Vi bestiller blodprøverne og tager et ekstra glas, hvis patientens indlæggelsesgrund lægger op til det”, sagde Jane, der er DSP på akutmodtagelsen på Herning Sygehus. “Vi burde være med ved alle finnålsbiopsier for at sikre om materialet er egnet; det er til gavn for patienten”, konstaterede Marianne fra patologien, der er med i EBUS på Aalborg Hospital.

Og jeg kunne blive ved med at citere oplægsholderne. De brænder for vores bioanalytikerfag og for at være DSP.

I de gode snakke ved bordene var vi også en tur rundt om økonomien. For hvem skal betale, når der skal løses nye opgaver? Men som en tørt spurgte: Har vi råd til at lade være? Altså lade være med at tage de nye opgaver. Måske kommer der nogen andre og tager opgaverne, og hvad er der så tilbage til bioanalytikerne?

Som Peter Emmerich sagde:” En profession, som stå stille og ikke udvikler sig i takt med de opgaver der skal løses i fremtiden, er en døende profession.”

Derfor er det vigtigt at Danske Bioanalytikere har fokus på professionens udvikling og på at vi alle sammen udvikler os.

Så gik den dag i lynets fart, og vi fik vist alle noget med hjem at tænke over. Jeg vil personligt tænke mere over, om vi som profession har råd til at lade være - lade være med at byde os til og dele ud af vores viden og kompetencer. Råd til at lade være med at være diagnostiske samarbejdspartnere.

En næstformands nytårsfortsæt

mandag, januar 13th, 2014

Kære medlem

Når jeg har kransekagen i den ene hånd og champagneglasset i den anden, beslutter jeg mig hvert år for et personligt nytårsfortsæt.
I 2011 var det rygestop (startede igen i 2013).
I 2012 var det et vægttab på 5 kg (tabte det lynhurtigt og tog det mindst lige så hurtigt på)
I 2013 var det at skrive og udgive min tredje krimi (den kom ud i april)
I år valgte jeg at sætte motion på skemaet, og jeg cykler ivrigt på min motionscykel (endnu)

Der er ingen tvivl om, at de mål vi sætter for os selv, har mest styrke netop  i det øjeblik, de bliver besluttet. For eksempel har firmaet bag appen Endomondo, hvor brugeren løbende registrerer sin motion, lavet en opgørelse over brugernes motionsvaner. Den viser, i forbindelse med nytåret stiger motions-aktiviteten med hele 40 %. For 18 % ebber træningsiveren dog ud de følgende fem uger efter nytår. Dermed viser undersøgelsen jo samtidig, at hele 82 % holder ved i motionen. Og netop det at holde ved er jo alfa og omega.
Danske Bioanalytikere har fået udviklet et motionsprogram - pausen.dbio.dk/ - for år tilbage med øvelser, der er målrettet medlemmernes arbejdsområder. Øvelser for fx arme, skuldre, nakke, ryg og hænder - netop er de områder på kroppen, hvor vi som faggruppe er mest belastet.
Men når jeg kigger på statistikken over pausen.dbio.dk/, står det klart, at også her er det vanskeligt at fastholde træningsiveren. Når pausen.dbio.dk/ relanceres i fx fagbladet, ses der umiddelbart derefter en markant stigning i antallet af brugere, og over tid falder  antallet igen.
Så hvis du også har besluttet dig for at indføre mere motion i hverdagen, eller hvis du er blevet inspireret til at kigge nærmere på pausen.dbio.dk/, så giv dig i kast med de fremragende øvelser. Måske kan du endda tage en kollega i hånden? Det er utroligt så meget nemmere det bliver, når man er to. Desværre er min motionscykel ikke en tandem.

Rigtig godt nytår til jer alle.

Mange hilsner fra Camilla Bjerre

75

Så gik der tid med det …

tirsdag, januar 7th, 2014

Skrevet af Martina Jürs

Så gik der tid med det …

Da jeg kørte i min bil forleden, hørte jeg P3. Programmets værter snakkede om, hvad de havde gjort af ligegyldige og tidsrøvende ting i 2013. Jeg tænkte, det var en sjov øvelse at bruge tiden på. I danske bioanalytikere spilder jeg faktisk aldrig tiden - og dog.

En “alle”-mail, som ikke kommer mig ved - så gik der tid med det …

Høringsmateriale, som ikke berører bioanalytikerne… så gik der tid med det.

At vente på DSB… så gik der tid med det

Så kan jeg ikke komme på mere, men hjemme!

Spil: Hay Day, som egentlig er dumt, men så gik der tid med det.

Bejwelled, helt vildt tidsrøver (der er tidopgørelse over spilletid i alt - lad være med at kikke). Så gik der gik der tid med det

Facebook, bare for at se, hvad andre bruger deres tid på (Se & Hør-agtigt), så gik der tid med det…

Tv-serier, der alligevel ikke er gode, så gik der tid med det.

Ødelægger mad i mikroovnen, som jeg godt ved, er i stykker… så gik der tid med det.

Vente på  at alle er klar og så meget andet…så gik der tid med det.

Måske er det i virkeligheden meget godt med noget af alt det, som får hjernen til at slappe af. Lidt lige som at sidde og kikke ud af vinduet og lade tankerne flyde. Jeg tror faktisk, at det er sundt for krop og sjæl at ligge lidt på den lade siden en gang imellem.

Som når jeg sidder jeg og kikker på stearinlysenes flamme og “falder i staver”, mens jeg skriver lidt på denne klumme.

Det skal også til, så batterierne efter en dejlig jul og en festlig nytårsaften er ladet op til en ordentlig omgang for danske bioanalytikerne.

Godt nytår til jer alle!