Archive for juni, 2013

Kan bioanalytikerne løfte fagets nye etiske udfordringer?

torsdag, juni 27th, 2013

Ja, vi kan!

Bioanalytikerfaget udvikler sig i disse år markant. De udfordringer, som denne udvikling medfører, var derfor også et naturligt emne på Nordisk Medicinsk Kongres, som jeg og 600 andre bioanalytikere fra de nordiske lande netop har deltaget i i Trondhjem.

Kongressen var på alle måder en inspirerende oplevelse. Især var det en stor oplevelse at høre om alle de nye og udfordrende opgaver, som bioanalytikere springer ud i og varetager med engagement og professionalisme.

Selv skulle jeg holde et oplæg om etiske udfordringer i det fremtidige sundhedsvæsen. Et sundhedsvæsen, der kommer tættere og tættere på borgeren – og til tider endda helt ind i borgerens private hjem. Bioanalytikeres arbejde er under forandring. Bioanalytikere bliver til diagnostiske samarbejdspartnere. Vi skal i højere grad kunne rådgive, vejlede samt undervise andre fagfolk, men også patienterne. Vi bevæger os i større grad ud af laboratoriet og bliver en del af de kliniske afdelinger på sygehusene, almen praksis, sundhedshusene og en del af behandlingerne i hjemmet.

Bioanalytikere som diagnostiske samarbejdspartnere udfordrer os derfor etisk på nye måder. Udfordringer, som vi skal og også kan løfte!

På NML-kongressen hørte jeg et oplæg af Henrik A. Sandbu, ass. dir. for sundhedsfag, forskning og uddannelse i Helse Midt-Norge RHF. Oplægget gjorde et stort indtryk på mig. Både som bioanalytiker og som borger i et nordisk land. Sandbu opfordrede til, at professionerne skal se nye udviklingsområder med udgangspunkt i patienten uden, at tiltagene  altid er bestemt af politikere eller topledelsen. Dette mente Sandbu, var vores etiske ansvar. For at løse denne opgave, kræver det stolte fagprofessionelle, som vil påtage sig et ansvar. Præcis det, der ligger i at være diagnostisk samarbejdspartner.

Jeg vil dele en lille del af oplægget med jer gennem et citat af nordmanden Per Fugelli, professor i samfundsmedicin, som Sandbu præsenterede:

”Etter en høst der sykehusfusjoner og mulige dødsfall som følgefeil har preget nyhetsbildet, er det norske helsevesenet kommet i vanry. Patienter og pårørende tynges av feite overskrifter.
Istedenfor å synge takkesalmer, så klager vi og lager spetakkel om bitte små ting. Selvfølgelig skjer det feil, vi er ikke i himmelen, for faen. Men vi er på øverste hylle i verden, og likevel, hver gang vi ser en himmelflekk, så hyler vi. I VG. I Dagbladet. Og vi klager oss til frykt og nød. Det er så synd. Ta den gjengen her på lungeavdelingen: Sykepleiere, radiologer, bioingeniører, leger, hele bøtteballetten, de er stolte av det de gjør. De ved at de hører til på topplaget i verden. Vi er i utrolig gode hender. Og det der er skummelt med den rådende mediedramaturgien, er at vi bygger dem ned. Det er farlig.”

Dagsavisen, 22. december, 2012. (Norsk avis).

Når pressen skriver om sundhedsvæsnet, bliver vi som bioanalytikere også udfordret af patienter og pårørende, hvilket fordrer nye etiske overvejelser i forhold til kommunikationen med disse grupper. 

I Danske Bioanalytikere vil vi i  Fagetiske Nævn i den kommende tid beskæftige os med de nye etiske udfordringer, som bioanalytikerne stilles overfor. Vi vil finde veje til at understøtte bioanalytikerne som diagnostiske samarbejdspartnere, så alle bioanalytikere er forberedte på fagets nye etiske udfordringer.

Jeg ser frem til, at vi også i fremtiden udfører vores arbejde med omhu, ansvar og professionalisme, og støtter hinanden i at holde fast i vores faglige stolthed.

God sommer!

Hilsen Martina

At blive en del af flokken

mandag, juni 17th, 2013

Af Camilla Bjerre

Kære medlem

dscn2085

”Hvis hun var så glad for at være det tidligere sted, så skulle hun være blevet der!”

Sådan hvislede en kollega til mig under et personalemøde, da en nyansat kom med (endnu) en god ide til en forandring, som hun havde med sig fra sit tidligere job. Det er rigtig mange år siden efterhånden, men jeg tænker faktisk ofte på hendes bemærkning. Oftest i forbindelse med nye kolleger, der alle har ideer til forandringer. For nyansatte – erfarne som uerfarne – kommer jo ind på den nye arbejdsplads med et helt andet syn på de arbejdsgange og rutiner, vi arbejder under. Og ligger der ikke en oplagt mulighed i det?

Da jeg var til Nordisk kongres for bioanalytikere i hele norden (NML) i sidste uge, hørte jeg en oplægsholder fortælle, at tre måneder efter en ny er trådt ind på arbejdspladsen, er vedkommende blevet en solid del af flokken, og er knap så tilbøjelig til at drage tidligere erfaringer ind eller undre sig over måder at agere på. Jeg tænker, at den forholdsvis hurtige inklusion måske handler om, at vi som nyansatte er meget fokuserede på at komme til at passe ind. Det er jo et sted, man skal være mange år fremadrettet, og at gøre et godt indtryk er alfa og omega i starten.

De tre måneder er relativt kort tid, så det vil sige, at hvis man virkelig skal have nogle brugbare erfaringer eller observationer ud af de nyansatte, så skal man give dem plads til at kommentere på det, de ser. Så kan deres ideer til mere eller mindre åbenlyse forandringer, som vi andre ikke har øje for, blive brugt konstruktivt for de ansattes skyld og ultimativt for patientens skyld.

Her er et par ideer at reflektere over:
Er det realistisk at holde et evaluerende møde med nyansatte et par måneder efter ansættelsen, så deres ideer samles op?
Eller skal der spørges direkte til deres erfaringer eller observationer ved personalemøder? Eller hvad med en følordning, hvor der i ”mentorrollen” ligger en forpligtelse til at opfordre de nyansatte til at komme med sine ideer til forandrede arbejdsgange?

Hvad er din holdning til at drage gavn af nyansattes tidligere erfaringer?

Hilsner fra Camilla

Sammen bliver vi stærkere - og sundere

mandag, juni 3rd, 2013

Af Camilla Bjerre

Kære medlem

Vi skal alle blive længere på arbejdsmarkedet end for bare ganske få år siden. Mulighederne for tilkendelse af førtidspension er blevet minimeret, og efterløn er der ikke mange, der fremadrettet kan læne sig op ad. Vi må derfor indse, at vores krop skal være frisk og arbejdsberedt, så den kan holde arbejdslivet igennem. Og forhåbentlig rigtig mange år ind i pensionsalderen også.

En sund krop handler om mange ting. Social velvære, søvn, sund kost, ingen rygning, og mange andre af alle de gode råd vi kender så godt, men denne blog handler om motion. For det er bevist, at en krop, der dyrker motion, er en krop, der holder i længden.

Motion er mange ting, og det der motiverer én person er tit noget helt andet, end det der motiverer din kollega. En måde at afprøve, hvad den enkelte bioanalytiker har brug for, er www.pausen.dbio.dk.
dbio har nemlig fået udviklet en lang række øvelser, der alle er udarbejdet med bioanalytikernes arbejdsområde for øje. Typisk har bioanalytikere problemer i den øvre del af kroppen, så derfor er øvelserne fokuseret på fingre, arme, skuldre og ryg. Der er også øvelser til ben, lår og balder, hvis nogen skulle have lyst til at tage vare på hele kroppen.
www.pausen.dbio.dk vil forhåbentlig motivere dig og dine kolleger til at lave motionen sammen – den sociale forpligtigelse er ofte tungtvejende, så hvis én person er primusmotor for at sætte motionen i system, så får I måske større held til at løfte alle de ansattes heldbred.

Måske er den person dig?

Mange hilsner fra

Camilla Bjerre