Archive for maj, 2013

Hvad drømmer en bioanalytiker om?

mandag, maj 27th, 2013

Af Martina Jürs

Hvad drømmer en bioanalytiker med erfaring og viden fra almen praksis om på bioanalytikerfagets vegne? Dette var indgangsspørgsmålet til det første møde i en ekspertgruppe om opgaver i almen praksis.

Ekspertgruppen for almen praksis er nedsat for at komme med input og viden til Fagligt Udvalg og Hovedbestyrelsen, som ønsker at brande bioanalytikeres rolle i patientforløb i primærsektoren. Første skridt er en målrettet indsats overfor praksissektoren, hvor bioanalytikere i forvejen er ansat. Næste skridt bliver at synliggøre overfor kommunerne, hvordan bioanalytikere også kan bidrage i sundhedshuse og hjemmeplejen.

Hvad drømmer ekspertgruppen så om? Jo de drømmer om:
• At der i fremtiden vil være bioanalytikere ansat i alle almen lægepraksis
• At bioanalytikere bliver kvalitetsansvarlige i almen praksis
• At bioanalytikere blive lægens aktive vejledere i forhold til Datafangst
• At bioanalytikere bliver auditører for Den Danske Kvalitetsmodel i almen praksis
• At kommune, almen praksis og sygehusene taler sammen 
• At bioanalytikeren har den røde tråd i patientforløbet, så kun de relevante og nødvendige prøver tages
• At der kommer en diplomuddannelse for praksispersonale
• At bioanalytikere har ansvar for monitorering af kronikere.

Hvor er dbio så i forhold til disse drømme? dbio’s vision er, at bioanalytikere udvikler deres fag og bliver diagnostisksamarbejdspartnere i alle relevante patientforløb. Bioanalytikeres kompetencer skal bruges endnu bedre og i nye dele af sundhedsvæsnet.

Ekspertgruppens viden og idéer skal bruges til at identificere nye bioanalytikeropgaver på praksisområdet. En kommende uddannelses- og forskningsstrategi vil understøtte, at bioanalytikere rustes til disse nye opgaver. Og så skal de nye opgaver brandes internt og eksterne. Derfor har hovedbestyrelsen i dbio besluttet, at der skal ekstra fokus på at synliggøre fagets styrker og de nye opgaver i 2014. Så er vi godt på vej.

Jeg er sikker på, at dbio er på rette kurs i forhold til at understøtte og realisere drømmene på faget vegne. Jeg glæder mig over hver gang, jeg har muligheden for at fortælle om, hvordan vores samarbejdspartnere kan bruge bioanalytikernes kompetencer bedre. Hver gang bioanalytikeres kompetencer bliver italesat, så er vi et skridt længere i forhold til vores drømme på faget vegne.

Registrering af stikskader

mandag, maj 20th, 2013

Af Camilla BjerreStikskade

Kære medlem

Urolige patienter, forstyrrelser eller for trang plads kan medføre, at man får stukket sig på en brugt kanyle. Men vi bioanalytikere reagerer meget forskelligt på stikket. Nogle kigger blot på betragte patientens alder og årsag til blodprøvetagningen og vurderer på den baggrund, om risikoen for at være blevet smitte med hiv, hepatitis B og hepatitis C er reel. Hvis de vurderer, at risikoen er lille, trækker de på skulderen og ryste hændelsen af sig. På et informationsmøde om stikskader, hørte jeg, at kun 35% af bioanalytikerne i Region Hovedstaden får registreret deres stikskade.

Andre tænker, at alle stikuheld på brugte kanyler medfører en risiko for smitte med selvsamme vira - hiv, hepatitis B og hepatitis C. Risikoen er måske lille, men den er der, og de begynder at bekymre sig. Afhængig af de regionale retningslinjer vil bioanalytikeren typisk komme til en samtale på skadestue eller infektionsmedicinsk afdeling, hvorefter en eventuel profylaktisk behandling starter. Men uroligheden er stadig vanskelig at ryste af sig. I hvert fald indtil de sidste tests er negative efter 6 måneder.

Uanset hvordan man reagerer, er der i hvert fald ikke nogen tvivl om, at det er bedre at forbygge end at behandle. På stikboksen.dk kan du læse meget mere om risiko, opfølgning og anmeldelseskultur. Og så står der meget om forebyggelse. For ved at følge en række simple forholdsregler, kan risikoen mindskes. Her kan du læse nogle af de mest relevante anbefalinger:

• Pas særligt på ved urolige patienter, der foretager pludselige bevægelser.
• Accepter, at vi alle skal bruge den tid, det tager. Også dig selv. Når det skal gå stærkt, kan det være svært at have fuld opmærksomhed på nålen.
• Skab plads – når pladsen trang, er der større risiko for stikskader.
• Undgå at foretage flere ting på én gang. Uopmærksomhed er en hyppig årsag til stikuheld.
• Udgå overfyldte kanylebokse – Det giver risiko for at skade sig på kanyler, der stikker op.

I en spørgeskema på Holstebro Centralsygehus svarede 50 bioanalytikere på, hvor mange uheld de havde oplevet i den forgående to års periode. 24% af bioanalytikerne havde stukket sig. Og kun 26 % af disse stikskader blev registreret. Link
De tal, der trækkes ud om bioanalytikernes stikskader, giver således et falskt billede. Det er de anmeldte stikskader, som afgør, om der skal iværksættes et målrettet arbejde for at nedbringe antallet af stikskader, men når tallet er så meget falsk for lavt, så er det vanskeligt at vide, hvornår der skal ageres.

Stikskader sker, men registreres ikke.

Lad os få en debat i gang om hvorfor/hvorfor ikke.

Hilsner fra Camilla

Gør bioanalytikeren synlig - også på Wikipedia

mandag, maj 13th, 2013

Af Martina Jürs.

Kære Medlem

”Brug bioanalytikeren bedre”, er titlen på en pjece, som blev udarbejdet i forbindelse med dbio´s møde med sundhedsministeren i starten af 2013. Hvordan kan vi så alle være med til at sætte fokus på, at bioanalytikerne bruges bedre? Hvordan kan vi synliggøre dette? Jeg bliver i hvert fald forundret over at se, hvor lidt der står om bioanalytikere på Wikipedia (den frie encyklopædi som alle kan redigere). Hvem har ansvar for, at der skrives mere på Wikipedia? Er det dit eller mit ansvar? Eller vores?

Lad os komme i gang. Måske var det en ide, at kigge på, om der kan tilføjes noget fx om efteruddannelse, manglende specialer og opgaver. Jeg kan umiddelbart se, at de to nyeste skoler ikke er repræsenteret. Dette kunne være en opgave for bioanalytikerne og bioanalytikerstuderende. Det vil være en nem måde at gøre opmærksom på, hvordan man kan bruge bioanalytikeren bedre til forebyggelse, diagnostik og behandling for patienternes og økonomiens skyld. 

Så lad dette være min opfordring til at I, som bioanalytikere og bioanalytikerstuderende, går ind og tjekker siden og supplerer. For som tidligere næstformand for dbio Lotte Gaardbo sagde på dbio´s kongres i 2012: ”Synlig – det kan du selv være.”

Psykisk førstehjælp – også noget for os

mandag, maj 6th, 2013

Af Camilla Bjerre

Kære medlem

Det første du tænker, når jeg præsenterer emnet psykisk førstehjælp er måske: ”Det er da ikke relevant for mig…”
For psykisk førstehjælp er jo typisk noget, der hører til i fag, hvor man kan blive seriøst presset på psyken af de personer man hjælper. Som politimænd, brandmænd og psykiatere.

Men den opfattelse bør vi revurdere. I april afsluttede dbio medlemsundersøgelsen, der skulle afdække bioanalytikernes arbejdsmiljøforhold, og et af de tankevækkende resultater handler om antallet af medlemmer, der er udsat for vold.
På spørgsmålet: ” Oplever du vold eller trusler om vold i dit arbejde? (Vold = spark, slag, krads, riv, spyt, ukvemsord, befamlinger, seksuel chikane” svarede 9 % af de adspurgte ”Ja”. Eftersom de 840 medlemmer, der har valgt at svare på spørgeskemaet, er et repræsentativt udsnit at medlemsskaren, kan de 9% sagtens overføres til det totale antal medlemmer i dbio. Det vil sige, at 600 medlemmer – i grove træk – oplever vold eller trusler om vold i sit arbejde. Dét er mange!
Og det MÅ unægtelig sætte nogle spor i psyken hos de medlemmer, der bliver udsat for volden eller truslerne. Især fordi, det er rimeligt at antage, at volden eller truslen om vold ikke blot sker én gang. Når det er hele 9% af medlemmerne, må det være noget man har risiko for at opleve igen og igen. Det skal vi som faggruppe være klædt på til at handle på. Det er enormt vigtigt, at en ubehagelig situation ikke negligeres eller helt ignoreres. Vi har et ansvar for vores kolleger – og for os selv – og derfor skal vi blive skarpe på, hvordan man reagerer, når man selv eller en kollega har været udsat for vold eller en trussel om vold – der kan være mindst lige så ubehagelig.
Der er mange måder at italesætte, hvordan man bør agere, og her er vedhæftet en række velmenende råd, men måske er det noget helt andet, der skal til på din arbejdsplads? Det vigtigste er, at vi som faggruppe bliver bevidste om, at vold også rammer os - og at vi agerer.
Debatten p laboratorierne om, hvordan man kan agere hænger udmærket sammen med en debat om, hvordan vi samtidig kan sænke de 9 %. For selvfølgelig skal vi tage hånd om dem, der bliver udsat for vold eller trusler om vold, men mindst lige så vigtigt er det at forebygge. Forebyggelsesmulighederne er til stede – det er bare at finde ud af, hvilke der passer bedst til jeres arbejdsplads. Her kan du blive inspireret til det forebyggende arbejde.
Er du i tvivl, om hvorvidt din ubehagelige oplevelse bør anmeldes som en arbejdsulykke? Så ring til dbio’s arbejdsskadekonsulent, Vibeke Kristensen, og få råd og vejledning.

Kun 0 – NUL – medlemmer ud af alle besvarelserne havde anmeldt deres ubehagelige psykiske oplevelse som en ulykke!

Hilsner fra Camilla