Archive for november, 2012

Opsummering på forløbet om nanopartikler i hospitalstøj

onsdag, november 14th, 2012

Af Camilla Bjerre

Opsummering på forløbet om nanopartikler i hospitalstøj

Kære medlem

Den 25. juni i år sendte jeg et brev til Sundhedsstyrelsen, Det nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø og Arbejdstilsynet. Jeg havde nemlig læst en artikel om, at det er lykkedes irske forskere ved Limerick Universitet at reducere forekomsten af smittefarlige bakterier såsom MRSA på tekstiler, ved at spraye overfladen med en bestemt type nanopartikler.?
I denne blog vil jeg opsummere, hvad der er sket på området efterfølgende.

Danske Bioanalytikere ser med dyb alvor på, hvis sundhedspersonalets uniformer og kitler, patienternes sengetøj og beklædning m.v. skal sprayes med nanopartikler for at blive bakteriefri. I denne forbindelse er det vigtigt at pointere, at det er et måske-scenarie. For indtil videre er intet besluttet. Men dbio er generelt bekymrede for, om nanopartikler kan skade den menneskelige organisme. Forskning i nanopartikler er nemlig et forholdsvist uudforsket område rent arbejdsmiljømæssigt, for forskningen har frem til nu fokuseret på nanopartiklernes muligheder fremfor de arbejdsmiljømæssige begrænsninger, der følger med disse nye muligheder. Og tanken om, at hospitalspersonale og patienter kan komme til at bære nanomateriale direkte på huden, og at hospitalssenge skal være redt op med nanosengetøj får os til at frygte for, at disse nanopartikler kan have utilsigtet virkning både på langt og på kort sigt, idet vi ikke finder det bevist, at nanopartikler er uskadelige for menneskers helbred og miljøet som helhed.
Svarene fra Arbejdstilsynet viser mig, at bekymringen ikke er uberettiget.
Arbejdstilsynet svarer den 4. juli, at det som altid er arbejdsgiverens pligt at sikre, at alle medarbejdere har et sikkert og sundt arbejdsmiljø, og de understreger, at arbejdsgiveren skal have særlig opmærksomhed på nanopartikler.
”Undersøgelser har vist, at flere slags nanopartikler kan optages via lungerne og transporteres rundt i kroppen, men man har endnu ikke kortlagt, hvordan partiklerne virker i de organer, de når frem til”, skriver Arbejdstilsynet. De advarer især mod nanopartikler på sprayform, som netop er det, der anvendes ved den ”smittfrie” hospitalsbeklædning, som dbio reagerede på.
”Arbejdstilsynet anbefaler derfor, at arbejdsgiveren benytter forsigtighedsprincippet i forbindelse med vurderingen af nanopartikler i arbejdspladsvurderingen”, skriver Louise Thorup Mundt fra tilsynsmyndigheden.

dbio er meget opmærksom på, at nanopartikler allerede optræder utallige steder i vores hverdag, og at mange af dem er uskadelige. Det er derfor vigtigt, ikke at fremmane et scenario, der gør jer medlemmer bange for nanopartikler. Men som Arbejdstilsynet skriver, skal vi gå til området med forsigtighed. Forskningen i, hvordan nanopartikler påvirker den menneskelige organisme er mangelfuld, og der er intet krav i lovgivningen til, at producenterne deklarerer, om der er anvendt nanopartikler i deres produkter.

Sundhedsstyrelsens svar var, at de vil følge udviklingen løbende. Det vil dbio også gøre. Hovedbestyrelsen havde for eksempel på sidste møde et oplæg af Ulla Vogel, der er professor ved Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Hun fortalte generelt om nanoområdet samt om den seneste forskning. Uden at kende til laboratorieområdet, udtrykte hun, at det var usandsynligt, at vi arbejdsmæssigt stødte på store mængder nanopartikler. Hedvig Hasselbalch, der er arbejdsmiljøkonsulent i dbio, vil søge at afdække udbredelsen af nanopartikler på laboratoriet nærmere, så konklusionen kan blive mere udtrykkelig. Det vil I medlemmer selvfølgelig blive orienteret om, lige så snart vi finder frem til noget.
Og så vil dbio fastholde sit fokus på at bioanalytikerne ikke i fremtidige uniformer skal udsættes for påvirkning af nanopartikler, hvis skadelige virkning ikke er afkræftet.

Som det fremgår, er der en hel del usikkerhed vedrørende, hvad der er videnskabeligt bevist, og det vil dbio følge nøje efterhånden som området afdækkes. Ligeledes vil vi søge at afdække, hvad der reelt arbejdes med af nanopartikler på laboratoriet.
I vil blive informeret lige så snart vi ved det mindste.

Hilsner fra Camilla Bjerre

Håndeksem

onsdag, november 7th, 2012

Af Camilla Bjerre

Kære medlem

Håndsprit, blodprøve, håndsprit, EKG, håndsprit – flytter vogn til næste patient - håndsprit, blodprøve, håndsprit, EKG, håndsprit osv.
Sådan lyder den mest grelle standard for håndhygiejne, jeg har hørt om.
Nogle arbejdssteder foreskriver nemlig, at håndvask aldrig kan stå alene - sprit skal indgå hver eneste gang. Men set i lyset af, at håndeksem er dobbelt så hyppig hos sundhedspersonale, som i resten af befolkningen, og at hyppig afspritning menes at være en væsentlig årsag, vil dbio nu undersøge, hvor videnskabeligt underbygget hygiejneprocedurerne er.

Vi ved nemlig fra en ny ph.d.–afhandling af Kristina Ibler, læge på dermatologisk afdeling på Roskilde Sygehus, at sjældnere brug af håndsprit er en del af løsningen mod håndeksem.
Derfor vil dbio arbejde for at påvirke beslutningstagerne, så der i håndhygiejneprocedurerne bliver indarbejdet valgfrihed mellem brugen af håndvask og håndsprit. En valgfri procedure kan minimere brugen af håndsprit, eftersom nogle af afspritningerne vil blive erstattet af korrekt håndvask med vand og sæbe. Dermed skånes sundhedspersonalets hænder og forhåbentlig minimeres forekomsten af håndeksem fremover.

Når vi har undersøgt, om procedurerne er videnskabeligt underbygget, vil I selvfølgelig få en grundig information om resultatet.

Allerede nu kan I dog finde viden på dbio’s hjemmeside via dette link.

Som en sidste krølle på halen vil jeg gøre opmærksom på den service, dbio yder i arbejdsskadesager. For skulle du være så uheldig, at pådrage dig arbejdsbetinget håndeksem, så kan dbio’s arbejdsskadekonsulent, Vibeke, hjælpe dig med at føre din sag. Dbio har indtil nu hjulpet stort set alle håndeksemssager til en anerkendelse med erstatning, og vi vil også meget gerne hjælpe dig.

Dbio kører arbejdsskadesagerne uden omkostninger for medlemmerne, og den fulde erstatning tilfalder selvfølgelig medlemmet alene.

Mange hilsner

Camilla Bjerre