Archive for september, 2012

Ftalater

fredag, september 28th, 2012

Af Camilla Bjerreblodpose

Ftalater

Kære medlem

Miljøminister Ida Auken har besluttet, at ftalater skal fjernes fra alle produkter i Danmark. Dog med undtagelse af sundhedsvæsnet. At det bliver muligt at købe ftalatfri badeforhæng, hilser jeg velkomment, men at badeforhæng bliver prioriteret højere, end at bioanalytikere også skal beskyttes mod ftalater – det forstår jeg til gengæld ikke.
Ftalater er en fællesbetegnelse for en gruppe af stoffer, der bruges til at blødgøre plastik. Ftalater mistænkes for blandt andet at være hormonforstyrrende og dermed påvirke fertiliteten, men hvorfor udskiftes ftalaterne i sundhedsvæsnet ikke blot med ftalatfri produkter?
Et eksempel kan synliggøre dilemmaet: Lige før årtusindskiftet blev der i en dansk blodbank forsøgt at udskifte blodposer, der indeholdte ftalater med ftalatfri poser. Udskiftningen betød, at bioanalytikerne blev udsat for et andet stof, nemlig smørsyre. Smørsyre irriterer øjnene, lugter grimt og virker nærmest ætsende på huden - flere bioanalytikere fik arbejdsskader. Konklusionen er selvfølgelig, at smørsyre er vi heller ikke interesseret i. Et klassisk ”Pest eller kolera”- dilemma. Ftalater eller smørsyre?

Vi skal derfor være opmærksomme på, hvilke stoffer, der sættes i ftalaternes sted. Jeg håber, at kunne overbevise politikerne om at udvide forbuddet mod ftalater til at indbefatte sundhedsvæsnet. Det Økologiske Råd, der har samme dagsorden som dbio om udfasning af ftalater, har netop interviewet mig til en film, de er ved at producere. Ligeledes har vi en rigtig god dialog med Forbrugerrådet, der også presser på, for at få ftalater i sundhedsvæsnet omfattet af forbuddet. Hvis vi i samarbejde med blandt andet disse instanser får udvidet forbuddet, vil producenterne derefter blive nødt til at opfinde ftalatfri produkter. Det er netop i denne situation, at opmærksomheden mod de nye stoffer skal rettes. Forhåbentlig vil producenterne indse, at vi ikke vil acceptere arbejdsredskaber, der indeholder skadelig kemi, således at de fremadrettet tilbyder brugervenlige produkter.

Hilsner fra Camilla

P.s. Indenfor den seneste måned har der været en del indlæg om ftalater i den skrevne presse – jeg har haft to indspark på vegne af bioanalytikerne. (13/9 og 24/9)

Members only

tirsdag, september 4th, 2012

Af Camilla Bjerre

Kære medlem

Et ikke-medlem, der deltager i kravindsamlingen til overenskomsten!
Det er nøjagtig det samme som at deltage i et sammenskudsgilde og kun at have medbragt sit gode humør. Den går ikke Granberg – men hun kan nå at bage endnu, for her er nemlig plads til alle.

Jeg refererer her til en situation fra umiddelbart før, jeg blev valgt som næstformand. Et ikke-medlem ønskede at deltage i kravindsamlingen til den forestående overenskomstforhandling. Hun mente, at det var naturligt, at hun deltog på fyraftensmødet, hvor vi andre skulle finde ud af, hvilke krav vi i fællesskab ville sende til dbio.
Hendes argument var, at overenskomsten også påvirkede hendes arbejdsvilkår, og derfor skulle hun have mulighed for at give sit besyv med. Jeg forklare hende, at det er derfor vi andre er medlem, og om hun ikke også ville være med. Så hun kunne gøre sin indflydelse gældende. Det ville hun ikke, og derfor kunne hun selvfølgelig ikke deltage.

Eksemplet er sikkert et ud af mange lignende scenarier – konklusionen er dog ikke til at tage fejl af. Ikke-medlemmer har valgt deres fagforening fra, og derfor kan de ikke deltage ved kravindsamlinger, overenskomstorienteringer eller når der i øvrigt er nyt fra dbio.
Det er essentielt, at der er forskel på medlemmer og ikke-medlemmer. Ellers vil alle jo kunne komme til at tænke, jamen det går da meget fint for kollegerne, der ikke er medlem, så hvorfor skulle jeg ikke også kunne melde mig ud?

Den bedste måde at vise ikke-medlemmer, hvad dbio kan, er netop ved at inddrage dem. Vi vil jo alle rigtig gerne have alle vores kolleger med i vores faglige fællesskab. Men der må være en grænse. Deres betænkningstid er ikke uendelig. Så næste gang dbio er dagsordensat, er det ikke blot tillidsrepræsentantens, men alle medlemmers ansvar at bede ikke-medlemmerne om at gå – på en pæn og værdig måde. Hvis tillidsrepræsentanten synes, at det er svært at sige, kunne opbakningen fra et af de andre medlemmer måske være kærkomment. Så går det nemmere at få sagt næste gang. Eller også er der ingen ikke-medlemmer næste gang…

Hilsner fra Camilla