Archive for maj, 2011

Argument om medlemsskab: Solidaritet

mandag, maj 16th, 2011

Af Camilla Bjerre

Solidaritet er næste emne i min blogserie om, hvorfor man skal være medlem af en fagforening.

I min optik er solidaritet selve argumentet for at være medlem. Det er i hvet fald omdrejningspunktet i enhver forklaring om, hvad fagforeninger er.
Men lad os lige få fakta på plads først - i leksikonet lyder definitionen (væsentlig forkortet af mig):

Solidaritet (af fransk solidarité: samhørighed, sammenhold). I politisk sammenhæng tales der om solidaritet, når bestemte mennesker, faggrupper osv. gør fælles sag, står last og brast med andre mennesker, faggrupper osv. som befinder sig i en vanskelig eller truet stilling. Man kan være både solidarisk elle usolidarisk.(Læs mere her: http://www.leksikon.org/art.php?n=2374)

Det vil altså sige en eller anden form for “En for alle og alle for en”. Eksempelvis kunne et medlem, have fået en arbejdsskade. Hun vil kun i sjældne tilfælde have råd til selv at hyre en sagsbehandler og en advokat til at køre sagen. Alternativet er selv at køre sagen - uden den ekspertise som fagfolkene nu engang har. Dermed mindskes sandsynligheden for anerkendelse og tilhørende erstatning.
Men er man medlem af en fagforening, der har ansat en konsulent til at administrere sagsforløbet og som hyrer en advokat ved behov, så har man ikke andre udgifter end sit kontingent - selvom det selvfølgelig langt fra kan betale udgiftsniveauet.
Solidariteten i dette tilfælde er, når alle de andre medlemmers kontingent finansierer, at medlemmet med arbejdsskaden får hjælp til sin sagsbehandling. Pengene går altså fra medlem til medlem og de medlemmer, der ikke har behov for hjælpen nu og her giver afkald på deres egen kortsigtede fortjeneste; nemlig at spare kontingentet.
For selv om alles kontingent går til at hjælpe den enkelte er det jo aldrig til at vide, hvem den næste, der får behov for hjælpen, vil være. På længere sigt kan alle nemlig have risiko for at få en arbejdsskade og dermed have behov for hjælp. Alle er derved i en situation, hvor de kan tænke “Det kunne have været mig”.

Et andet eksempel kunne være forhandling af overenskomster. Alle medlemmerne betaler til dbio’s arbejde med at forhandle overenskomsterne og medlemmerne nyder derved godt af udvikling i løn, arbejdstidsregler, tillæg, barsel, ferie osv. Dem, der ikke er medlem og derved ikke har betalt - men jo stadig nyder godt af de resultater overenskomstforhandlingerne kaster af sig - er usolidariske. De har bevidst valgt ikke at melde sig ind - for at spare pengene - men de nyder stadig godt af goderne. Derved betaler de solidariske medlemmer gildet for sig selv men også for de usolidariske.

Ét af problemerne for den, der vælger at stå udenfor er, at hun jo heller ikke kan vide, hvornår hun får brug for hjælp - med for eksempel sagsbehandling af en pådraget arbejdsskade. Og når behovet opstår er det jo ikke muligt at få hjælpen, fordi man ikke har betalt solidarisk.

Eksemplerne på solidaritet er mange, og jeg håber, at I læsere har lyst til at bidrage til debatten - f.eks. ved at påpege nogle af de andre solidariske eksempler. Anonymt er jo også en mulighed.

Hilsner fra

Camilla Bjerre

EGA igen igen

lørdag, maj 7th, 2011

Af Camilla BjerreBlodprøve


Kære medlem.


Ansatte med ensidigt gentaget arbejde har tre gange så meget fravær som ansatte med varierende arbejdsform. Og, hvis den ansatte med ensidigt gentaget arbejde har smerter i led og muskler, så stiger fraværet endda til 5-10 gange så meget fravær. (Kilde: Øje på arbejdsmiljøet, nov. 2010, LO)
Se det er jo tal, der er værd at se nærmere på, både for de ansattes synsvinkel, men også for arbejdsgivernes. Inden vil jeg blot fremhæve, hvorledes ensidigt gentaget arbejde defineres af Arbejdstilsynet. Det er når ensartede arbejdsbevægelser gentages med stor hyppighed en væsentlig del af arbejdsdagen som led i det daglige arbejde. Arbejdet vurderes ikke som ensidigt, gentaget, hvis de ensartede bevægelser udføres mindre end ca. ti pct. sammenlagt af den tid, det pågældende arbejde udføres.

Den ansatte er selvfølge interesseret i at have et sundt arbejdsliv, der ikke er præget af smerter og fravær, der er fremkommet, blot fordi man passer sit arbejde. Man fristes til fremhæve dilemmaet, at jo bedre en person passer sit arbejde - jo mere ensidigt gentaget arbejde udsættes hun for - og jo større bliver risikoen for fravær. Ingen har jo bevidst valgt sit arbejde fordi det kan gøre en syg - derfor burde det også være rimeligt at forvente, at man som arbejdstager kan passe sit arbejde uden at det medfører arbejdsskader.

Jeg sikker på, at de ansattes ve og vel ligger arbejdsgiverne rigtig meget på sinde. Samtidig er arbejdsgiveren selvfølgelig også interesseret i, at de ansatte kommer på arbejde - det er jo klart, at jo mere fravær de ansatte har, jo mindre arbejde udføres der. Og når arbejdet ikke udføres medfører det altid en eller anden form for økonomisk tab - det værende på de synlige omkostninger som for eksempel løn - eller de skjulte omkostninger som dækker over nedsat produktivitet, ledelsens tid til at administrere sygefraværet, kvalitetsforringelser, kollegers overarbejde og lignende. Alle disse udgifter taget i betragtning koster det altså kassen, når en ansat bliver syg. Og er der så nogen, der kan forklare mig, hvorfor der stadig den dag i dag - med så massivt fokus på at fremme det gode arbejdsmiljø - er ansatte, der udfører ensidigt gentaget arbejde? Det er rigtig dyrt, den ansatte selv og kollegerne lider overlast, der går meget tid fra lederens øvrige opgaver til at tage hånd om den sygemeldte - ja jeg kunne blive ved med at liste ulemper op, men har et klogt sted læst, at man skal holde sig til tre oplistninger…

Begge parter har altså soleklare incitamenter til at undgå det ensidige gentagede arbejde - der mangler måske bare det sidste lille skub, så der bliver sat fokus på ensidigt gentaget arbejde igen - for selvom det er ikke mange år siden, at det var et vaskeægte buzzword er det ikke ensbetydende med, at det ikke eksisterer mere.

Det korte af det lange: hjælp hinanden til at spotte, når en kollegas arbejdsdag pludselig ser lige lovlig ensformig ud. Mærk, hvordan din egen krop føles og reagerer - og gør noget ved det, hvis du ikke har det godt efter en endt arbejdsdag.
Og sidst men ikke mindst til arbejdsplanlæggerne; I bør selvfølgelig være ekstra opmærksomme, for det er jer, der planlægger INDEN arbejdsdagen går i gang og kan se, om der er noget der ikke umiddelbart virker hensigtsmæssigt.

Hvis du har en god ide til, hvordan der kan sættes fokus på mindskelse af ensidigt gentaget arbejde, eller du vil kommentere, på det jeg har skrevet, så er du mere end velkommen til at bruge kommentarfeltet herunder.

Hilsner fra

Camilla Bjerre

Kan ledighed skabe win win situationer?

mandag, maj 2nd, 2011

Af Lotte Gaardbo.

Vend ledighed til noget fornuftigt - send kollega Kirsten på kursus og få nyuddannede Hanne ind på laboratoriet.

I marts måned havde vi en ledighedsprocent på 1.04. Det er ikke meget, men slemt nok for dem, det berører. En stor del af de ledige er nyuddannede og dem vil vi jo gerne beholde i faget. I de landsdele hvor de nyuddannede er ledige, vil jeg her gøre opmærksom på muligheden for jobrotation. Med jobrotation kan laboratoriet sende bioanalytikere på kursus eller efteruddannelse og fået en nyuddannet ind med fuld lønkompensation. Det giver laboratoriet mulighed for at få udviklet sit personale, samtidig med at de nyuddannede bioanalytikere får en erfaring, som skulle gøre det lettere at komme rigtigt ind på arbejdsmarkedet. Her har vi efter min mening en rigtig win win situation.

Jeg har altid synes, at læring og uddannelse er en god investering og håber med dette blogindlæg, at kunne vække jeres interesse for jobrotation. Vores arbejdsløshedskasse (DSA) vil meget gerne være behjælpelige.

Alle arbejdsløse medlemmer af Danske Bioanalytikere kan derudover søge om gratis deltagelse på vores kurser og temadage. En til to pladser (afhængig af kurset/ temadagens karakter) vil være til rådighed for vores arbejdsløse kolleger. Læs mere på  dbio.dk/dbio-kurser