Archive for april, 2011

1. maj og Ungezonen

fredag, april 15th, 2011

Af Camilla Bjerre

Kære Medlem

Foråret er på vej. Overalt ses små grønne knopper og snart vil landskabet trække i sommerdragten.
Med foråret hører også den traditionelle fejring af 1. maj. Og hvorfor er det nu lige, at det er en særlig dag?
Nu, hvor solen skinner udenfor mit vindue tænkte jeg, at det var på tide, at skrive lidt om 1. maj.

Nogle kalder 1. maj for arbejdernes internationale kampdag, men det er smag og behag. Jeg vil holde mig til “1. maj”, da dagen altid har heddet sådan gennem min opvækst.

Først en kort historisk gennemgang - kraftig forkortet af mig:
Fejring af dagen blev besluttet ved en kongres, der blev afholdt af europæiske arbejderbevægelser i 1889. De var samlet for at drøfte krav til reformer og målsætning for fremtiden.
Dengang fik arbejderne dårlig betaling, de havde ringe arbejdsvilkår og arbejdsmiljøet var under al kritik. Desuden havde de meget lange arbejdsdage og derfor næsten ingen fritid.
Da målet for fremtiden skulle vælges var der bred enighed om, at en arbejdsdag på maksimalt 8 timer var det væsentligste punkt. Alle arbejderbevægelserne ville derfor tage hver til sit og afholde en fælles dag, hvor målet om en 8-timers arbejdsdag var omdrejningspunktet. Det var startsskuddet til 1. maj arrangementer verden over. I mange, mange år skete der ikke meget med arbejdstiden i Danmark. Men i 1919 lykkedes det. De danske Arbejderes hovedorganisation fik forhandlet en ny overenskomst, der indbefattede en 8-timers arbejdsdag eller en arbejdsuge på 48 timer.
Nu havde 1. maj været afholdt i mange mange år med formålet “8-timers arbejdsdag”. Nogle havde haft succes - som i Danmark - andre ikke. Men selve fejringen af dagen var til debat blandt arbejderbevægelserne. Skulle fejringen af dagen stoppe?
Det var dog sådan, at man jo selvfølgelig ikke kun kunne holde taler og synge en hel dag om en 8-timers arbejdsdag. Andre emner havde over tiden sneget sig ind og arbejderbevægelserne besluttede, at dagen skulle bestå. Så nu fejres dagen ved at have emner, der bevæger sig indenfor en bredere kam. Emner som bedre arbejds- og levevilkår, bedre arbejdsmiljø og større politisk frihed er typiske til 1. maj arrangementerne.

Oprindelig var dagen meget præget af arbejderbevægelsens holdninger - for det var dem, der arrangerede og dem, der holdt talerne, men som tiderne er skiftet er dagen nu en festdag, hvor deltagerne kan vælge at høre forskellige taler både fra fagforeninger og partier - taler alt efter ens eget partiforhold. Desuden er der ofte musik samt boder med mad og drikke, og der afholdes fortsat over 200 1.maj arrangementer i Danmark hvert år.

1. maj er som sådan ikke en “kampdag” mere. Der demonstreres ikke og alle parter er til stede ved arrangementerne. Nogle kommer for at nyde foråret, andre for at deltage aktivt med taler. Men under alle omstændigheder er det godt at møde op. Formålet med dagen er stadig vigtig og bedre arbejds- og levevilkår, bedre arbejdsmiljø og større politisk frihed vil altid være emner, der er værd at støtte op om.

I år har FTF’s studiepolitiske netværk arrangeret et “ungetelt” i Ungezonen i Fælledparken i København. Det varer fra kl. 12.45 til kl. 18.00, så hvis du er ung, studerende eller blot nysgerrig, så vil jeg opfordre dig til at kigge forbi. Der vil være konkurrencer, mulighed for at komme tæt på de kendte og aktiviteter, der sætter fokus på unge og studerendes problemstillinger.

Jeg håber, at du har fået lyst til at deltage i 1. maj-arrangementer, der ligger tæt ved dig?

Glædelige 1. maj-hilsner fra Camilla Bjerre

Kilde og hvor du kan læse mere: “1.MAJ – DERFOR” udgivet af LO Danmark

Den videnskabelige redelighed og bioanalytikeren

mandag, april 4th, 2011

Af Lotte Gaardbo,

Kære Medlem,

For nylig så jeg på Politikens netavis, at Penkowa tidligere havde forsøgt at skjule noget af sin egen uredelighed ved - uden held - at skyde skylden på en studentermedhjælp på afdelingen (http://politiken.dk/videnskab/ECE1230861/penkowa-meldte-ung-student-til-politiet/).  F.eks ved at beskylde vedkommende for at have overført forskningsmidler til egen konto.
Er det en relevant problemstilling i vores verden?  Hvis ja så;
Hvordan sikrer de bioanalytikere, der arbejder i forskningen, sig så mod anklager af den karakter?

Penkowa har tilsyneladende også fiflet med resultater og det på trods af, at vi i Danmark bryster os af at have en høj forskningsstandard.

Vi bioanalytikere er bl.a. garanter for, at forskere kan basere deres konklusioner på valide resultater - men er vi sårbare, når det gælder om at kunne dokumentere de fejl og mangler, som vi påpeger i forhold til den videnskabelige protokol?

Jeg tror, at det er lige så vigtigt at kunne dokumentere det, vi har sagt fra overfor, som at kunne dokumentere vores egen redelighed i forskningsprojekter.

Det er især vigtig at være opmærksom i tider, hvor forskningsmiljøerne er økonomisk pressede. 

Kan det i givet fald være fristende for en forsker at afvige lidt fra protokollen, især hvis det har været svært at finde personer, der vil deltage i ens forskningsprojekt og tiden presser sig på?
Eller kan det være fristende at bruge de uddaterede kit, når økonomien er stram?
Eller kan der tænkes i, hvordan pengene konteres?
Eller……?
 
Som bioanalytiker gør vi naturligvis opmærksom på de uregelmæssigheder, vi støder ind i, men hvordan sikrer vi os mod, på et senere tidspunkt at blive gjort ansvarlig for andre forskeres uredelige omgang med såvel data som økonomi?

Med venlig hilsen

Lotte Gaardbo