Archive for juni, 2009

Hvilken fase af livet står du i?

mandag, juni 29th, 2009

Af Camilla Bjerre

Kære Medlem

Da jeg forberedte mig til et arbejdsmiljømøde i FTF, blev jeg inspireret til at skrive om mine tanker om det at være i forskellige faser af livet. Der er ingen tvivl om, at man på forskellige tidspunkter i sit liv kan have varierende ønsker til, hvad man godt kunne tænke sig af muligheder for fleksibilitet på sin arbejdsplads.

Der er selvfølgelig den nybagte forælder, der er kommet tilbage efter barsel. Det er oplagt. Og så er der bedstemoderen, der ønsker sig en ugentlig fridag med sine børnebørn. Men hvad med manden i midt 40’erne, der vil træne til Ironman?

Hver især har vi vel egentlig vores helt egne ønsker til, hvad vores arbejdsplads skal udvise af fleksibilitet. Men spørgsmålet er, om vi kan forvente, at vores ønsker indfries?

Samtidig skal vi som medarbejdere jo også udvise fleksibilitet. For eksempel for at vagtplanerne går op i perioder, hvor der er for få til at tage vagterne af den ene eller anden grund.

Jeg mener, at den eneste mulighed for at alle føler sig retfærdigt behandlet er, hvis der på arbejdspladserne udarbejdes en livsfasepolitik der beskriver, hvad man som medarbejder kan forvente og ikke forvente. Åbenhed omkring mulighederne er alfa og omega.

Hvilken fase af livet er du i, og hvilke behov skal indfries for at du føler, at din fase bliver imødekommet?

Venlige hilsner

Camilla Bjerre

Den vigtige erhvervspraktik

tirsdag, juni 23rd, 2009

Af Camilla Bjerre
 
Kære Medlem
 
Jeg har netop været på et kursus, hvor det blev nævnt, at en del unge mennesker faktisk vælger studieretning allerede i 9. – 10. klasse. Det var faktisk tidligere end jeg havde forestillet mig.

De bliver overbevist om studieretning mens de er i erhvervspraktik og mange ender med at blive noget i stil med det de var i erhvervspraktik som.

For at nævne mig selv som eksempel, så var jeg faktisk i erhvervspraktik i 9. klasse på et laboratorium. Det var på en medicinalvirksomhed, så der har nok været flest laboranter ansat, men at jeg endte med at blive bioanalytiker.
 
Derfor vil jeg ende dette blogindlæg med en opfordring: Jeg synes, at det er rigtig vigtigt, at afdelingerne tager imod unge mennesker i erhvervspraktik og giver dem en god oplevelse af faget og bioanalytikerne. Det kan meget vel blive vores fremtidige kolleger.
 
Venlige hilsner
 
Camilla Bjerre  

Blodprøvetagning - et kerneområde!

onsdag, juni 17th, 2009

Af Bert Asbild.

blodpose_200Det er min klare holdning, at blodprøvetagning stadig er og fortsat vil være et af vores kerneområder.
Vi er uden sammenligning de bedste til at tage blodprøver. Det er vores hyppigste patientkontakt. I forbindelse med akkreditering/ certificering skal vi opfylde en medicinsk laboratoriestandard, som forudsætter, at blodprøvetagning er laboratoriets ansvar. Hovedparten af fejl sker i det præanalytiske arbejde, og endelig har jeg læst i det norske fagblad, at i lande som f.eks. USA, hvor blodprøvetagning er lagt ud til afdelingerne, er der nogle, der søger at trække ansvaret og opgaven tilbage til laboratorierne af hensyn til kvaliteten.
Der er altså mange indlysende grunde til at blodprøvetagning skal forblive et kerneområde for bioanalytikere.

Når det så er sagt, ved jeg udmærket, at holdningerne blandt kollegerne rundt om i landet er delte. Ligeså er måderne blodprøvetagningen er organiseret på.
Jeg er meget bevidst om, at selv om prøvetagningen er et kerneområde, som kræver bioanalytikeruddannelse og bioanalytikerkultur, så er det også det første, vi kan få øje på at uddelegere til kolleger med en anden uddannelse.
Vi har altid været sundhedsvæsenets pæne piger (og drenge). Ansvar for patienterne og driftssituationen har jo gjort, at vi uden fagpolitiske hensyn har løst opgaverne – herunder anvendt uautoriseret arbejdskraft, når der ikke kunne rekrutteres bioanalytikere.

Allerede på kongressen i 1998 var vi opmærksomme på udsigten til mangel på bioanalytikere, og i 2002 og 2006 formulerede Hovedbestyrelsen retningslinier for ansættelse af uautoriserede. Set i bakspejlet burde vi også have forholdt os til, hvor grænserne for denne udvikling går, men det har vi altså ikke endnu og hvad gør vi så? – hvad mener vi faktisk om dette spørgsmål?

En lille fortælling om et socialt eksperiment.

onsdag, juni 10th, 2009

Af Camilla Bjerrepink

Kære medlem

I går udførte jeg et socialt eksperiment!

Jeg var på kursus med en masse repræsentanter fra forskellige organisationer i FTF. Det var den fjerde kursusdag, vi havde haft sammen over de seneste par måneder. På de foregående tre kursusdage var det ikke ligefrem ordet ”bioanalytiker” der lå på deltagernes læber, når eksempler skulle fremhæves. Det var som oftest sygeplejersker og pædagoger og det ville jeg prøve at ændre på denne sidste kursusdag!
Jeg tog derfor ordet cirka et kvarter efter vi var gået i gang og nævnte bevidst bioanalytikere og Danske Bioanalytikere 5-6 gange i den sammenhæng. Det var selvfølgelig noget, der var relevant i sammenhængen og jeg sørgede for at tale positivt og ærligt om bioanalytikerne.

Og tænk dig – det virkede. For første gang tog foredragsholderen ordet ”Bioanalytiker” i sin mund og han kunne slet ikke stoppe igen. Han trak os frem som eksempel mindst 6 gange. Det på trods af, at han dårligt kunne udtale det første gang. Og det smittede voldsomt af på de øvrige deltagere på kurset. De sagde OFTE bioanalytiker. Det var faktisk helt fantastisk så godt mit eksperiment lykkedes.

Denne lille fortælling kan forhåbentlig inspirere dig til at prøve samme eksperiment i dit netværk? Jeg tror på, at vi sammen kan få alle mulige andre til at sige ”Bioanalytiker”.

Venlige hilsner

Camilla