Archive for the ‘Solidaritet’ Category

Argument om medlemsskab: Solidaritet

mandag, maj 16th, 2011

Af Camilla Bjerre

Solidaritet er næste emne i min blogserie om, hvorfor man skal være medlem af en fagforening.

I min optik er solidaritet selve argumentet for at være medlem. Det er i hvet fald omdrejningspunktet i enhver forklaring om, hvad fagforeninger er.
Men lad os lige få fakta på plads først - i leksikonet lyder definitionen (væsentlig forkortet af mig):

Solidaritet (af fransk solidarité: samhørighed, sammenhold). I politisk sammenhæng tales der om solidaritet, når bestemte mennesker, faggrupper osv. gør fælles sag, står last og brast med andre mennesker, faggrupper osv. som befinder sig i en vanskelig eller truet stilling. Man kan være både solidarisk elle usolidarisk.(Læs mere her: http://www.leksikon.org/art.php?n=2374)

Det vil altså sige en eller anden form for “En for alle og alle for en”. Eksempelvis kunne et medlem, have fået en arbejdsskade. Hun vil kun i sjældne tilfælde have råd til selv at hyre en sagsbehandler og en advokat til at køre sagen. Alternativet er selv at køre sagen - uden den ekspertise som fagfolkene nu engang har. Dermed mindskes sandsynligheden for anerkendelse og tilhørende erstatning.
Men er man medlem af en fagforening, der har ansat en konsulent til at administrere sagsforløbet og som hyrer en advokat ved behov, så har man ikke andre udgifter end sit kontingent - selvom det selvfølgelig langt fra kan betale udgiftsniveauet.
Solidariteten i dette tilfælde er, når alle de andre medlemmers kontingent finansierer, at medlemmet med arbejdsskaden får hjælp til sin sagsbehandling. Pengene går altså fra medlem til medlem og de medlemmer, der ikke har behov for hjælpen nu og her giver afkald på deres egen kortsigtede fortjeneste; nemlig at spare kontingentet.
For selv om alles kontingent går til at hjælpe den enkelte er det jo aldrig til at vide, hvem den næste, der får behov for hjælpen, vil være. På længere sigt kan alle nemlig have risiko for at få en arbejdsskade og dermed have behov for hjælp. Alle er derved i en situation, hvor de kan tænke “Det kunne have været mig”.

Et andet eksempel kunne være forhandling af overenskomster. Alle medlemmerne betaler til dbio’s arbejde med at forhandle overenskomsterne og medlemmerne nyder derved godt af udvikling i løn, arbejdstidsregler, tillæg, barsel, ferie osv. Dem, der ikke er medlem og derved ikke har betalt - men jo stadig nyder godt af de resultater overenskomstforhandlingerne kaster af sig - er usolidariske. De har bevidst valgt ikke at melde sig ind - for at spare pengene - men de nyder stadig godt af goderne. Derved betaler de solidariske medlemmer gildet for sig selv men også for de usolidariske.

Ét af problemerne for den, der vælger at stå udenfor er, at hun jo heller ikke kan vide, hvornår hun får brug for hjælp - med for eksempel sagsbehandling af en pådraget arbejdsskade. Og når behovet opstår er det jo ikke muligt at få hjælpen, fordi man ikke har betalt solidarisk.

Eksemplerne på solidaritet er mange, og jeg håber, at I læsere har lyst til at bidrage til debatten - f.eks. ved at påpege nogle af de andre solidariske eksempler. Anonymt er jo også en mulighed.

Hilsner fra

Camilla Bjerre