Archive for the ‘Vi er stadig for få’ Category

Tillidsrepræsentanten

mandag, august 22nd, 2011

Af Camilla Bjerre

Kære medlem

Er du bevidst om, hvor vigtig en rolle din tillidsrepræsentant (TR) har for dig og din arbejdsplads?

Jeg vil i dette blogindlæg ridse nogle af de vigtigste opgaver op, som TR’s har, og dermed sætte fokus på en af de væsentligste grunde til at være medlem af dbio. Hvis du ingen TR har, bør du læse ekstra opmærksomt. Her er noget, du går glip af.

TR’en er nemlig din personlige kontakt mellem dig og dbio. TR er dbio på arbejdspladsen.

Hvis du er interesseret i at få sikret, at dine vilkår og rettigheder på dit laboratorium bliver overholdt, er det vigtigt, at I får valgt en TR. For TR’en får jo netop uddannelse, der medfører at hun ved, hvordan dine rettigheder er og skal være. Og hun gør noget ved det, hvis du ikke bliver behandlet efter reglerne. For eksempel sikrer TR’en, at du får de tillæg, som du har ret til ifølge overenskomsten. I samarbejde mellem dig som medlem, dine kolleger og TR’en finder I ud af, hvilke krav, der skal forhandles med lederen, hvorefter TR’en eller regionsformanden er medlemmernes forhandler. Det vil sige, at hvis I på afdelingen finder ud af, at der skal være et bestemt tillæg for en arbejdsopgave, er det TR’en der går videre til lederen med jeres krav. Hvis der ingen TR er på din afdeling, er din indflydelse på lokallønnen minimal, og meningen med lokalløn er forsvundet.

Ud over lokalløn, sikrer din TR også, at medarbejderne på laboratoriet taler med en samlet stemme på MED-møderne. En stemme, som I via MED-aftalen har krav på at have, og som TR bliver udpeget til. Den ret giver jer mulighed for at få indflydelse på laboratoriet. Det kunne for eksempel være vedrørende besparelser, som I på laboratoriet kunne have mange gode ideer til. Ideer, der ikke går ud over kvaliteten i arbejdet, men ideer, der forhåbentlig vil mærkes mindst muligt. Under alle omstændigheder, er TR’en den person, der skal føre medarbejdernes argumenter til ledelsen på MED-møderne. Uden en TR vil du som medarbejder kunne komme til at stå meget svagt overfor lignende problemstillinger, og dine muligheder for indflydelse ville være begrænsede.

Har du oplevet mobning eller måske tiltagende stress? I så fald, er det din TR, der sammen med arbejdsmiljørepræsentanten vil tage sig af, at der bliver fundet en passende løsning. TR fungerer som øjnene på dit laboratorium, og reagerer, hvis hun fornemmer et stemningsskifte, eller at der er nogen, som ikke føler sig godt tilpas på arbejdet.

Og hvis din stress eller mobningen skulle føre til sygefravær og sygefraværssamtaler - eller i værste fald en fyring, vil TR fungere som en bisidder for dig, og sikre sig, at forløbet foregår så fornuftigt som muligt. Måske hun har ideer til, hvordan dit arbejde kan struktureres anderledes, eller hvordan en fratrædelsesordning skal skrues sammen. Alt afhængig af samtalens karrakter, støtter din TR dig, og sammen med lederen finder I den mest hensigtsmæssige løsning. Uden en TR ville du selv skulle overskue alle disse løsninger og regler samtidig med dit sygdomsforløb.

Er der nogensinde nogen, der taler om sammenlægninger eller omstruktureringer på dit laboratorium? I så fald, er det rigtig godt at have en TR, for hun vil være placeret i de vigtige diskussioner, og vil være fagets “vogter”, der sikrer, at udviklingen bliver så hensigtsmæssig som muligt. Om hun kan flytte på noget er én sag, men det vigtigste er, at I på laboratoriet bliver hørt.

Jeg håber, at denne blog har vist dig, hvor uhyre vigtig TR er for dig og dine kolleger. Hvis du ingen TR har, vil jeg opfordre dig til straks at stille op, eller få en af dine kolleger overbevist om, at det at være TR, er lige hende.

Har jeg overset noget? Er du uenig eller enig? Husk, at du kan kommentere anonymt - det er kun mig, der kommer til at kende din e-mailadresse.

Mange hilsner fra Camilla

Vi er stadig for få

onsdag, august 18th, 2010

Af Camilla Bjerre

Danske Bioanalytikere har fået en henvendelse fra et medlem, der følte sig godt og grundigt trådt over tæerne af en artikel i Berlingske Tidende. Og det kan jeg udmærket forstå.

Hun havde nemlig læst en artikel, hvor en professor udtaler, at tiden med personalemangel i det offentlige er overstået. Og det, ved vi jo alle, ikke er sandt. Hans udtalelse bygger på antallet af ledige stillinger – og det er selvfølgelig ikke fyldestgørende for at få et billede af den reelle situation. For i det regnestykke mangler jo BÅDE de stillinger, der er blevet nedlagt OG de stillinger, der i øjeblikket er ubesatte, og som ikke bliver slået op til genbesættelse, fordi der er ansættelsesstop.

Det er to meget vigtige faktorer, der faktisk ville have resulteret i et helt andet billede. Nemlig et billede af et offentligt sundhedsvæsen, der udelukkende består, fordi medarbejderne har så stor ansvarsfølelse overfor patienterne, at de knokler derudaf mere end nogensinde før. Bioanalytikere fortæller mig om hverdage uden pauser og hverdage, hvor man kommer hjem efter endt arbejde og er SÅ træt, at man faktisk ikke er til meget andet end blot at gå i seng.

Jeg synes, at det kunne være rigtig interessant at høre fra jer medlemmer, hvordan jeres virkelighed ser ud. Er I på din afdeling undernormeret, og i så fald, hvor stor er procentdelen så i forhold til det antal i burde være? Er det på grund af ansættelsesstop eller nedskæringer?

Husk, at det er muligt at skrive kommentarer blot med dit fornavn, og at andre ikke kan se din e-mailadresse. Man kan derfor være forholdsvis anonym.

Hilsen

Camilla Bjerre