Archive for the ‘Bioanalytiker brænder BH’er’ Category

Bioanalytiker brænder BH’er

mandag, juli 5th, 2010

ligelonsantologi1501Af Camilla Bjerre

Kære Medlem

Jeg har netop læst det første kapitel i Ligelønsantologien som Sundhedskartellet har finansieret. Det er en bog med udvalgte forskeres indlæg til ligelønsdebatten. Antologien hedder ”Hvorfor har vi lønforskelle mellem kvinder og mænd?” Det har fået mig til at brænde mine BH’er! Det var nemlig læsning, der kunne få mit sind i kog og mine tanker i højeste gear. Det første kapitel er en historisk gennemgang af ligelønsproblematikken og det kønsopdelte arbejdsmarked. Jeg må sige, at der er et stort hul i min opdragelse, der ikke er blevet fyldt ud! Jeg har i hvert fald aldrig forstået det fulde omfang af den kønskamp der startede i slutningen af 1890’erne. Om det er uddannelsessystemet eller mine forældre, der havde det opdragelsesansvar vil jeg ikke diskutere, jeg kan blot konstatere, at hullet er der. Og måske også hos andre, der er for ung til at have oplevet tiden før 1970’erne? Derfor vil jeg nævne et par udpluk af det første kapitel i antologien:

1873 – 1900: Etablering af 27 kvindefagforeninger. Kvinder begyndte at arbejde på fabrikkerne, hvor der typisk kun havde arbejdet mænd. Kvinderne fik halvdelen i løn i forhold til mændene, så de blev anset for at være løntrykkere, der tog mændenes arbejde. Mændenes, i forvejen etablerede fagforeninger, afviste derfor kvinder, der ville organiseres.

1899: Fem måneders lang konflikt, der endte ud i Septemberforliget – den første byggesten i den ”danske model”. I syv årtier sørgede denne aftaleform for, at kvinders løn på det private arbejdsmarked holdt sig ca. en tredjedel under mændenes. Mændene holder sig derfor fra de arbejdspladser der er blevet udvalgt som kvindearbejdspladser, for deres løn ville være lavere. Det kønsopdelte arbejdsmarked har taget form.

1901: Fabriksloven bliver vedtaget: Mænd og kvinder må ikke spise og arbejde i de samme rum. Nu bliver det kønsopdelte arbejdsmarked også yderligere hjulpet på vej af arbejdsgiverne, der ikke orkede besværet med opdeling af arbejdspladsen.

1915: Kvinder får valgret til Folketinget – 66 år efter Folkestyrets indførsel. Nu fik alle partierne travlt med at sikre sig de kvindelige vælgeres stemmer, og der bliver i den næste tid indført mange reformer.

1917: Skolelæge ved Københavns kommuneskoler udtaler: ”…det er ikke legemligt arbejde, der skader (red: forplantningsevnen), hvis menstruationen ellers er normal, men det er studier og andet intellektuelt arbejde der gør fortræd.” Denne forestilling (som i øvrigt blev udgivet i en bog om skolehygiejne) om kvinders intellektuelle evner var selvfølgelig en voldsom barriere, som kvindefagforeningerne stødte imod, når de frasatte et ligestillingskrav. Her er vi kun 90 år tilbage i tiden!

1919: Loven om ligeløn mellem mænd og kvinder bliver indført – men ikke praktiseret, eftersom arbejdsmarkedet er voldsomt kønsopdelt.

1922-1925: Fædres forældremyndighed over deres børn bliver delt med moderen og ved skilsmisse kan moderen nu komme i betragtning som den forældremyndige.

1940: Køge gummifabrik afskediger samtlige af sine kvindelige medarbejdere – for at ansætte mænd i stedet for.

1943: Det bliver ulovligt at afskedige en kvinde fordi hun bliver gift – det havde været kutyme, fordi ægtemænd havde forsørgerpligt og kvinden skulle passe hjem og børn.

1948: Kvinder må fungere som præst i folkekirken.

1957: Faderen i en familie er ikke længere betragtet lovmæssigt som økonomisk værge – og arbejdet i hjemmet blev sidestillet med øvrigt arbejde.

1960-1990: 800.000 flere kvinder træder ind på arbejdsmarkedet. Mod 100.000 mænd. Det medfører en eksplosion i velstandsniveauet i Danmark og charterferier, biler og hus kommer indenfor rækkevidde. Og kvinderne begynder nu at forlange ligeløn for lige arbejde, men det er en svær kamp, og den ender ofte med kun at udligne en lille del af lønforskellen frem for hele lønforskellen.

1969: Ændring af tjenestemandsloven, der skulle tiltrække mere arbejdskraft til det offentlige. Arbejdsgruppen forud for lovforslaget udgjorde 25 mænd og en kvinde! Det blev cementeret, at kvinders arbejde var cirka en tredjedel af mænds. Typiske mandejob blev placeret højere end typiske kvindejob. Politibetjente over sygeplejersker (og bioanalytikere går jeg ud fra)

1971: Kvinder må komme i militæret.

1982: Navneloven bliver ændret, så kvinder ikke automatisk får sin mands efternavn, når de bliver gift.

1986: Lov fra EF bliver indført i Danmark, og fastslår, at mænd og kvinder skal have lige løn for samme arbejde eller arbejde der tillægges samme værdi. Og nu er det så, at det er meget vanskeligt at få defineret arbejdets værdi. For er det arbejde af samme værdi, når en skraldemand henter affald på et hospital tidligt om morgenen, samtidig med, at rengøringsassistenten gør rent inde på hospitalet? Ja, ikk’? Det er bare ikke så nemt at føre en principiel sag på, da arbejde ikke er værdisat.

1992: Kvinder må nu uddanne sig til jagerpilot. 18 år siden!
I dag: Kun 17.000 registrerede husmødre.

Og hvad er det så, jeg vil sige med denne gengivelse fra Ligelønsantologien? For mig har det været en gevaldig øjenåbner, at læse om kvindernes kamp for samme løn som mændene, og jeg håber, at ovenstående udpluk kan pirre din nysgerrighed til også at læse i denne meget interessante bog. Den rummer nemlig så meget mere end, hvad jeg i denne blog har fortalt om. Kapitel 6, for eksempel - afsnittet om sammenhængen mellem måden vi mellem kønnene fordeler arbejdet i hjemmet og størrelsen på lønnen mellem kønnene - er også utrolig tankevækkende. For eksempel står der, at kvinder med børn i gennemsnit har en timeløn, der er 5 % lavere end kvinder uden børn, og at mænd med børn i gennemsnit har en timeløn der er 4 % højere en timelønnen for mænd uden børn. Og nej, jeg har ikke skrevet forkert. Jeg kan simpelthen ikke andet end at anbefale denne bog! Download den gratis via dette link.

Måske er der flere der får lyst til at brænde Bh’er af? – og de mandlige bioanalytikere er selvfølgelig velkommen til at låne!

Hilsner fra

Camilla Bjerre