Archive for the ‘Tre gange så mange!’ Category

Tre gange så mange!

fredag, november 13th, 2009

Af Camilla Bjerre

Kære Medlem

Hver gang et hold bioanalytikerstuderende bliver færdiguddannet tager jeg med en konsulent ud og holdet et oplæg om, hvad de skal være opmærksom på i deres fremtidige erhvervsliv. Det bliver kaldt “Færdig - Hva’ så?”.
Det har tidligere kun været for medlemmer af Danske Bioanalytikere, men jeg synes, at der også ligger nogle rigtig gode muligheder for medlemshvervning til dbio i oplæget. Derfor blev det i Hovedbestyrelsen besluttet, at det fremover både er for medlemmer og ikke-medlemmer.
Derudover er “Studerendes Lands Udvalg” (studerende der repræsenterer de studerende i dbio) blevet hørt om deres ideer til, hvordan jeg kunne få flere studerende til at deltage. De foreslog blandt andet, at kontakte underviserne på laboratorierne og bede om deres hjælp med at sprede invitationen.

Og de tiltag må sørme siges at have virket!

På skolen i Århus kom der 58 studerende. Der plejer at komme omkring 20 studerende. Det er næsten tre gange så mange!

Derfor skal der lyde en stor tak til SLU og underviserne. Jeg synes, at det er rigtig vigtigt, at de studerende klædes ordentligt på til deres arbejdsliv - og selvfølgelig, at de ved, hvorfor det er så vigtigt at melde sig ind i bioanalytikernes fagforening, Danske Bioanalytikere.

Tilbage ligger så den vigtige opgave, at tillidsrepræsentanterne minder de nyuddannede om, at melde sig ind, når de starter deres arbejde på laboratorierne - hvis de studerende da ikke allerede har nået det.

Har du nogle gode ideer til, hvordan vi kan få flere nyuddannede til at melde sig ind i Danske Bioanalytikere eller gode måder at tage en drøftelse om medlemskab op på?

Venligste hilsner fra

Camilla Bjerre