Archive for the ‘Endnu et nyt forum har set dagens lys i dbio’ Category

Endnu et nyt forum har set dagens lys i dbio

onsdag, august 19th, 2009

Af Camilla Bjerre

Kære medlem

Et andet af de tiltag, der er i gang i det organisatoriske område, som jeg er politisk ansvarlig for handler om Fælles-TillidsRepræsentanterne (F-TR).

F-TR’erne er en støt voksende gruppe i dbio, og dette er forsøgt imødegået i revisionen af den organisatoriske uddannelse. Tidligere har den organisatoriske uddannelse været målrettet tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter, men nu bliver der også uddannelse til F-TR’erne.

Når den første uddannelsesdag for F-TR’erne løber af stablen i oktober forestiller jeg mig, at de skal høres om deres ønsker og behov for uddannelse, eftersom de må være de første til at vide, hvad der kunne være gavnligt for dem. På den anden side kan det jo også være vanskeligt at vide, hvad man mangler, hvorfor der fra sekretariatets side også kommer inspiration til uddannelsestiltag.

Jeg ser meget frem til disse uddannelsesdage med F-TR’erne, da de er en gruppe, der er placeret midt i beslutningerne. De er oftest repræsenteret i de forskellige niveauer i MED-systemet og har fingeren på pulsen med hensyn til problemstillinger på laboratiorierne, qua deres kontakt til tillidsrepræsentanterne.

Så derfor, et rigtig spændende nyt forum som jeg ser meget frem til og har grundig forberedelse til, inden den første dag kan afholdes.

Venlige hilsner

Camilla Bjerre