Archive for the ‘Bioanalytikernes BAR-SoSu’ Category

Bioanalytikernes egen BAR

tirsdag, marts 31st, 2009

Af Camilla Bjerre

Kære Læser

Jeg blev i dag gjort opmærksom på, at de hjemmesider, som BrancheArbejdsmiljøRådet til arbejdsmiljøinteresserede fra Social og Sundhedssektoren udvikler, desværre ikke bliver brugt af arbejdsmiljørepræsentanterne og lederne. Det synes jeg er virkelig ærgerligt, eftersom det er rigtig gode og brugbare hjemmesider udviklet til blandt andet bioanalytikere.

BAR SoSu’s arbejde er målrettet arbejdsmiljørepræsentanter og ledere på sygehuse, daginstitutioner, døgninstitutioner, plejehjem, i hjemmeplejen, i fysioterapien og læge-, dyrlæge- og tandlægeklinikker. I alt ca. 450.000 mennesker er gennem deres organisationer tilknyttet BAR SoSu. Herunder dbio og bioanalytikerne.

Et konkret eksempel på en hjemmeside udviklet af BAR-SoSu er www.stikboksen.dk, der er en hjemmeside, der omhandler stikuheld og forebyggelse heraf – ”Et ressourcested om stikskader på sygehuse”, som BAR SoSu selv beskriver hjemmesiden. Der kan læseren blandt andet finde en udførlig beskrivelse af den %-vise risiko for overførsel af HIV og de forskellige former for hepatitis efter et stikuheld. Ydermere er der beskrivelser og gode ideer til forebyggelse af stikskader og, hvordan man agerer, når skaden er sket. Alt i alt et rigtig godt værktøj.

Og hermed har jeg slået et slag for, at benytte nedenstående hjemmesider og der er kun tilbage at sige: Prøv dem……

www.stikboksen.dk
www.etsundtarbejdsliv.dk
www.arbejdsmiljoweb.dk  
www.indeklimaportalen.dk
www.sund-hud.dk
www.sioweb.dk

Venlig hilsen

Camilla