Archive for the ‘Kaffen er klar. Kommer du forbi?’ Category

Kaffen er klar. Kommer du forbi?

tirsdag, november 12th, 2013

Af Martina Jürs

dbio578 

Kære kollega

Da jeg var barn, delte og udviklede jeg ikke via de sociale medier, for de fandtes ikke …  Der var slangebøsser, hemmelige klubber og æblerov nr. 1. Det var i klubberne, jeg delte viden og erfaringer om drenge og udviklede strategier i jagten på dem:-). Nu deler, lever og udvikler vi i høj grad via de sociale medier. I maj i år brugte vi gennemsnitligt Facebook 9 timer og 15 minutter.

Jeg er vild med at udvikle bioanalytikerfaget som Diagnostisk Samarbejdspartner (DSP)…  Jeg er vild med at møde nye mennesker og meget gerne bioanalytikere af alle slags.  Så ja, jeg vil gerne dele. dbio-gruppen på facebook,  er i dag  en af mine “klubber”, hvor jeg gerne vil dele og udvikle DSP …
 
Men helst vil jeg dele “face to face”. Nutidens møder med nye mennesker eller gamle bekendte kaldes “at mødes 4D”. Jeg vil gerne opfordre til, at vi mødes noget mere 4D. Så hvis nogen af jer har lyst til at være med i en DSP-kaffeklub og mødes 4D med mig hos Danske Bioanalytikere i Skindergade, så skal I være velkomne. Ring og kaffen er klar! Ses vi?

Venlig hilsen Martina