Archive for the ‘Lad det første blive det sidste’ Category

Lad det første blive det sidste

fredag, april 27th, 2012

Af Camilla Bjerre 1

Kære medlem

Når der er travlt, kan det føles paradoksalt at skrue op for arbejdsintensiteten indenfor et område, fordi der netop i de travle perioder skrues ned for de mindst presserende opgaver. Jeg vil her advare om, at særligt indenfor ét område kan det være en risikabel manøvre.

I perioder, hvor arbejdspladsen er under pres, og der mangler hænder, kan det være nemt at blive enige om, at arbejdsmiljøarbejdet kan blive skubbet til en anden god gang, hvor der er bedre tid. Problemet med denne beslutning - som jeg anerkender kan være den eneste rigtige i situationen - er nemlig, at det er særligt vigtigt at arbejde kontinuerligt med forebyggelse og opfølgning på det psykiske arbejdsmiljø, når arbejdspladsen er under pres. For det er jo i de pressede perioder, at der er en tendens til, at det psykiske arbejdsmiljø bliver forringet. Så i stedet for at skrue ned for arbejdsmiljøarbejdet vil jeg påstå, at der skal skrues op. Simpelthen for at imødekomme det øgede pres på det psykiske arbejdsmiljø.

Hver gang arbejdsmiljørepræsentantens og arbejdsmiljølederens arbejde udskydes, er det som at sætte arbejdet med arbejdsmiljøet på pause. Nogle vil måske endda sige, at det kan være som at tisse i bukserne. Effektiviseringer, besparelser og kolleger der sygemelder sig, så de tilbageværende skal løbe hurtigere, er en del af hverdagen, så må man ikke underkende vigtigheden af at arbejdsmiljøet vedligeholdes. Ellers risikerer man, at det gode fysiske og særligt psykiske arbejdsmiljø tabes på gulvet.
Et godt arbejdsmiljø er af en sådan størrelse, at det ikke kan passe sig selv. Måske i kortere perioder, når det går godt på arbejdspladsen, men når der er tryk på, er det vigtigt, at både arbejdsmiljørepræsentanten og arbejdsmiljølederen har tid til at fokusere på at vedligeholde det gode arbejdsmiljø.

Arbejdsmiljøarbejdet burde være noget vi alle værnede ivrigt om. Vitterligt ivrigt…
Medarbejderne fordi det simpelthen er deres velbefindende i fremtiden, det handler om. Lederne fordi arbejdsmiljøarbejdet kan ses på bundlinjen i form af faldende sygefravær og dermed økonomisk gevinst til følge. Og så er det jo desuden også lederens eget arbejdsmiljø det handler om - det må man ikke glemme.

Derfor vil jeg opfordre til, at arbejdsmiljøarbejdet ikke er det første, der tages af arbejdsplanen, men at det derimod er det sidste. Det er vores alle sammens fremtidige livskvalitet, det her handler om!

Enig?
Uenig?

Husk, at det også er muligt at kommentere anonymt på bloggen.

Mange hilsner

Camilla Bjerre