Mobning: Assistenten (2. af 6)

november 26th, 2014

skarmbillede-2014-11-14-kl-1242391

Kære medlem

4% af medlemmerne i dbio’s arbejdsmiljøundersøgelse svarer, at de oplever mobning fra kollegerne. Det er 4% for mange. Derfor vil jeg i seks blogs invitere til dialog om de seks forskellige roller, som Bar Social og Sundhed beskriver som typiske i en mobbesituation. En rolle i hver blog – vær opmærksom på, enkeltpersoner sagtens kan bestride forskellige roller på forskellige tidspunkter.

En person er nemlig ikke kun den ene eller den anden type, og hånden på hjertet - jeg tror, at vi alle også vil kunne genkende os selv i en eller flere af de seks roller. Målet med disse blogs er at sætte fokus på de forskellige roller, vi indtager i mobbesituationen -  ikke at pege fingre. Betragt dette som en opfordring til, at vi alle tænker i at sige fra, hvis vi oplever, at en kollega udsættes for mobning.

I denne blog skal du møde Assistenten:

Assistenten samarbejder med mobberen og deltager aktivt i mobningen – altså en person, der hjælper mobberen med at udføre negative handlinger eller tydeligt billige mobberens handlinger ved fx at grine sammen med dem i mobbesituationen og ikke siger fra overfor mobberens handlinger.

Hos assistenten kunne ligge en frygt for selv at blive offer for mobberens handlinger, hvorfor assistenten vælger at gå med på mobberens handlinger. Hvis mobning skal til livs, er alle nødt til at tage ansvar og vælge, hvor i mobbesituationen, man ønsker at stå.

Har du sagt fra overfor mobning?

Hilsner fra Camilla

pixelstats trackingpixel

Mobning: Kuglestøberen (1. af 6)

november 18th, 2014

Kuglestøberen

Kære medlem

4% af medlemmerne i dbio’s arbejdsmiljøundersøgelse svarer, at de oplever mobning fra kollegerne. Det er 4% for mange. Derfor vil jeg i de næste seks blogs invitere til dialog om de seks forskellige roller, som Bar Social og Sundhed beskriver som typiske i en mobbesituation. En rolle i hver blog – vær opmærksom på, enkeltpersoner sagtens kan bestride forskellige roller på forskellige tidspunkter.

En person er nemlig ikke kun den ene eller den anden type, og hånden på hjertet - jeg tror, at vi alle også vil kunne genkende os selv i en eller flere af de seks roller. Målet med disse blogs er at sætte fokus på de forskellige roller, vi indtager i mobbesituationen -  ikke at pege fingre. Betragt dette som en opfordring til, at vi alle tænker i at sige fra, hvis vi oplever, at en kollega udsættes for mobning.

I denne blog skal du møde Kuglestøberen:

Igangsætter mobbehandlingerne i det skjulte – altså en person på arbejdspladsen, der ved at danne rygter eller bagtaleri, får andre parter spillet ud mod hinanden. Kuglestøberen kan fx sætte spørgsmålstegn ved en kollegas faglige kundskaber og sige det til en tredje person, som derefter handler ud fra denne forståelse. Det kan også være, at Kuglestøberen spreder rygter - på baggrund af formodninger fremfor fakta - om fx alkohol- eller pillemisbrug. Dette uden at tage en snak med hverken den berørte eller ledelsen.

I materialet fra BAR oplistes en række råd, og overfor Kuglestøberen er særligt den person, der lægger ører til Kuglestøberen, der er i spil:

”Råd til kollegaen, der er vidne til mobning:

• Sig fra over for mobning
• Lyt til den kollega, der føler sig mobbet
• Gå til leder samt tillids- eller arbejdsmiljørepræsentant”

Således lægges der op til, at hvis Kuglestøberen skal bremses i sit forehavende, er det primært de øvrige kollegaer, der har et ansvar for at sige fra.

Har du sagt fra?

Hilsner fra Camilla

pixelstats trackingpixel

Jeg er forelsket i en kandidat

juli 8th, 2014

Igennem mit arbejde som næstformand i danske bioanalytikere er jeg blevet forelsket.
Jeg er forelsket i en kandidat – en monofaglig kandidat for bioanalytikere. Jeg bliver helt varm inden i, når jeg tænker på kandidaten.

Hvorfor så denne forelskelse?
Jeg ser det som en unik mulighed for at udvide familien af bioanalytikere. I dag er der dedikerede bioanalytikere, undervisere, ledere, studerende, kvalitetsansvarlige og mange flere. Med en kandidat i familien kan bioanalytikere få synlige karriereforløb i eget fag, flere vil forske i eget fag, og bioanalytikere vil blive endnu mere attraktive på arbejdsmarkedet, både det offentlige og private.

Kan andre se det fantastiske ved kandidaten? Det er et af mine mål at få andres hjerte til at banke for kandidaten. Der er mange opgaver i dag på laboratorierne, som varetages af akademikere. Disse opgaver ligger lige til højrebenet for denne kandidat. På det private arbejdsmarked er der opgaver med bl.a. metodeudvikling, som ligger og venter på vores kandidat.

I disse dage har flere erfarne bioanalytikere, ledere, bioanalytikere med andre typer kandidatuddannelser og ph.d. i rygsækken meldt sig på banen for at give et nap med i udvikling af kandidaten.

Jeg håber, at I bliver lige så vilde med kandidaten, som jeg er. Stolthed over bioanalytikerfaget styrkes, og vi kan få endnu flere kolleger, som vi kan spejle os i og være stolte af. Jeg håber og krydser alt, hvad krydses kan, for, at det bliver til noget med den kandidat. At det bliver en lykkelig forelskelse.

Med ønsker om en dejlig sommer til alle
hilsen Martina

pixelstats trackingpixel

Bæredygtigt arbejdsmiljø

maj 5th, 2014

Af Camilla Bjerre

Mit bud på det næste ”sort” indenfor arbejdsmiljøet, vil være begrebet ”Bæredygtigt arbejdsmiljø”.

Der er ikke skrevet meget om bæredygtigt arbejdsmiljø endnu, og jeg har trukket mine egne fortolkninger ned over begrebet. Jeg vil derfor beskrive, hvordan jeg fortolker det:

På miljøområdet er bæredygtighed et velkendt fænomen - miljøet skal være bæredygtigt, så det bevares for fremtiden i samme eller bedre stand end i dag.

På arbejdsmiljøområdet giver bæredygtighed også god mening: Arbejdsmiljøet skal være så godt, at en ansat kan arbejde et helt arbejdsliv igennem uden at risikere yderligere fysisk eller psykisk nedslidning, end alderen ellers ville medføre.

Det vil betyde, at man ikke kun skal betragte arbejdsmiljøproblemerne som ”her og nu”-udfordringer, men at der skal lægges vægt på det lange arbejdslivs samlede belastninger. Også på tværs af flere ansættelser.

Fokus på et godt og sundt arbejdsmiljø er i højsædet på utrolig mange arbejdspladser. Men der er nogle problemstillinger, det er meget vanskeligt at gøre noget ved. Eksempelvis ensidigt gentaget arbejde (EGA), som 67 % af medlemmerne angav i dbio’s arbejdsmiljøundersøgelse, at de er udsat for mindst to dage om ugen. Jeg er helt sikker på, at der er taget utallige tiltag til at nedbringe EGA – rotationsordninger, udskift af remedier til lettere materialer, mindskning af antal repetitioner osv. Men skal det virkelig rykke, så skal arbejdsmiljøet prioriteres højere, at dem (politikere, bevillingsudvalg osv) der eksempelvis bevilger udstyr, der kan erstatte EGA. Maskiner, der kan stryge uriner ud, er et eksempel på dette.

Hvis bæredygtigt arbejdsmiljø kom så dybt under huden på alle, som eksempelvis effektiviseringsbegrebet er det, så ville argumenter som nedslidning veje langt tungere, end de gør for nuværende. Så ville muligheden for nedslidning pludselig vægte højere, end eksempelvis økonomiske betragtninger, hvilket virkelig ville rykke noget indenfor arbejdsmiljøet

Lad os se, hvad tiden bringer – hvis vi ikke gør noget, så er det i hvert fald uden for vores indflydelse.

Hilsner fra Camilla Bjerre

pixelstats trackingpixel

Målrettede aktiviteter i arbejdsmiljøet

februar 10th, 2014

Af Camilla Bjerre

Målrettede aktiviteter i arbejdsmiljøet

Kære medlem

Danske Bioanalytikeres arbejdsmiljøundersøgelse er den første af sin slags på vores område, og jeg kan garantere jer, at det er rigtig, rigtig spændende læsning. Den viser nemlig, hvordan I som medlemmer har det på jeres arbejde – både fysisk som psykisk.

Jeg vil starte med at slå fast, at arbejdsmiljøet generelt er godt, men når det er sagt, så viste undersøgelsen også, at der er områder, hvor det ikke går helt så godt. Det er netop de svar, der gør, at dbio’s hovedbestyrelse har udvalgt emnerne for dbio’s fremtidige arbejde indenfor arbejdsmiljøet:

Der er mange af jer, der er belastede indenfor det fysiske arbejdsmiljø. Ondt i skuldre, arme, ryg og nakke betyder, at der er god grund til at fokusere på arbejdsstillinger og nedbringelse af ensidigt gentaget arbejde.
Samtidig er der mange af jer, der ikke får anmeldt de fysiske skader til Arbejdsskadestyrelsen.  Anmeldelse er og bliver enormt vigtigt. Både for den enkelte, men også, når dbio arbejder målrettet for at ændre reglerne for anerkendelse af disse finmotoriske arbejdsskader. Anmeldelserne betyder, at der kommer synlighed omkring de taper af skader, som vores faggruppe har.

Indenfor det psykiske arbejdsmiljø, er det meget tankevækkende, at ingen angiver, at have anmeldt deres psykiske arbejdsskader. Undersøgelsen viser ellers, at der er oplagte muligheder - der er medlemmer, der bliver udsat for mobning og andre har stressudløst depression. Derfor vil I komme til at høre meget mere om mobning, stress, depression, vold eller trusler om vold. En øget bevidsthed kan medvirke til, at I, i den enkelte situation, passer på jer selv og på jeres kollega samt bliver bevidste om, at psykiske skader bør anmeldes eller i det mindste registreres på arbejdspladsen.

Jeg ser rigtig meget frem til at arbejde med områderne og håber, at I alle vil tage de mange kommende initiativer til jer.

Hilsner fra Camilla Bjerre

I kan læse arbejdsmiljøundersøgelsen her:

http://www.dbio.dk/servicemenu-og-genveje/om-dbio/rapporteroganalyser/Documents/Rapport%20om%20arbejdsmilj%c3%b8unders%c3%b8gelse%202013.pdf

pixelstats trackingpixel