Lad det første blive det sidste

april 27th, 2012

Af Camilla Bjerre 1

Kære medlem

Når der er travlt, kan det føles paradoksalt at skrue op for arbejdsintensiteten indenfor et område, fordi der netop i de travle perioder skrues ned for de mindst presserende opgaver. Jeg vil her advare om, at særligt indenfor ét område kan det være en risikabel manøvre.

I perioder, hvor arbejdspladsen er under pres, og der mangler hænder, kan det være nemt at blive enige om, at arbejdsmiljøarbejdet kan blive skubbet til en anden god gang, hvor der er bedre tid. Problemet med denne beslutning - som jeg anerkender kan være den eneste rigtige i situationen - er nemlig, at det er særligt vigtigt at arbejde kontinuerligt med forebyggelse og opfølgning på det psykiske arbejdsmiljø, når arbejdspladsen er under pres. For det er jo i de pressede perioder, at der er en tendens til, at det psykiske arbejdsmiljø bliver forringet. Så i stedet for at skrue ned for arbejdsmiljøarbejdet vil jeg påstå, at der skal skrues op. Simpelthen for at imødekomme det øgede pres på det psykiske arbejdsmiljø.

Hver gang arbejdsmiljørepræsentantens og arbejdsmiljølederens arbejde udskydes, er det som at sætte arbejdet med arbejdsmiljøet på pause. Nogle vil måske endda sige, at det kan være som at tisse i bukserne. Effektiviseringer, besparelser og kolleger der sygemelder sig, så de tilbageværende skal løbe hurtigere, er en del af hverdagen, så må man ikke underkende vigtigheden af at arbejdsmiljøet vedligeholdes. Ellers risikerer man, at det gode fysiske og særligt psykiske arbejdsmiljø tabes på gulvet.
Et godt arbejdsmiljø er af en sådan størrelse, at det ikke kan passe sig selv. Måske i kortere perioder, når det går godt på arbejdspladsen, men når der er tryk på, er det vigtigt, at både arbejdsmiljørepræsentanten og arbejdsmiljølederen har tid til at fokusere på at vedligeholde det gode arbejdsmiljø.

Arbejdsmiljøarbejdet burde være noget vi alle værnede ivrigt om. Vitterligt ivrigt…
Medarbejderne fordi det simpelthen er deres velbefindende i fremtiden, det handler om. Lederne fordi arbejdsmiljøarbejdet kan ses på bundlinjen i form af faldende sygefravær og dermed økonomisk gevinst til følge. Og så er det jo desuden også lederens eget arbejdsmiljø det handler om - det må man ikke glemme.

Derfor vil jeg opfordre til, at arbejdsmiljøarbejdet ikke er det første, der tages af arbejdsplanen, men at det derimod er det sidste. Det er vores alle sammens fremtidige livskvalitet, det her handler om!

Enig?
Uenig?

Husk, at det også er muligt at kommentere anonymt på bloggen.

Mange hilsner

Camilla Bjerre

pixelstats trackingpixel

Når krybben er tom…

marts 8th, 2012

Af Camilla BjerreBAR SoSu

Kære medlem

Når vi står i en presset situation, har vi forskellige måder at kommunikere på. Nogle bliver irritable og ”bider af” andre. Andre bliver pessimistiske og opgivende. Og andre igen reagerer ved ikke at sige så meget.
Ingen af de tre reaktionsmønstre medfører, at den pressede situation forbedres. Nærmere tværtimod.
Og når så Danmark generelt og dermed også dbio’s medlemmers arbejdspladser står i en længere varende økonomisk trængt situation med nedskæringer og øget arbejdspres til følge, reagerer vi oftere og oftere ud fra disse reaktionsmønstre. Netop fordi vi er pressede.
Jeg siger ikke, at vi blot skal acceptere, at presset stiger, men mens det står på, må vi agere på den mest hensigtsmæssige måde. På en måde, som forhåbentlig er med til at dæmpe følelsen af at være presset – og i hvert fald ikke på en måde, som får følelsen til at eskalere.

I forbindelse med en kampagne udarbejdet af BAR SoSu med hovedfokus at sænke stress blandt andet ved at tale ordentligt til hinanden. Et af værktøjerne er et inspirationsmateriale, der omhandler ’Omgangstone og kollegialitet’.
Materialet lægger op til drøftelser i personalegruppen, som kan forbedre omgangstonen og synliggøre, hvordan de enkelte kan formulere, at de ønsker at få hjælp og omsorg, hvis de bliver stressede.
Materialet fremstår som en samlet pakke, der indeholder både teori og et debatoplæg. Denne vekselvirken fungerer rigtig godt, og kan selvfølgelig benyttes udelukkende som teoretisk indføring i emnet eller udelukkende som oplæg til diskussion i en større eller mindre del af personalegruppen.

Jeg håber, at du vil følge linket herunder, for det vil være det første skridt i den rigtige retning mod at få italesat, at der er behov for at fokusere på omgangstonen, når vi er pressede. Vores gode kolleger er jo med til at give os arbejdsglæde og dermed lysten til at arbejde. Og arbejdsglæden kommer ikke af sig selv – den skal man arbejde aktivt for at få del i.

Vi må jo passe på os selv og ikke mindst på hinanden.

Enig/uenig? Husk, at du også er velkommen til at kommentere anonymt på bloggen.

Hilsner fra Camilla

Kilder:
http://www.arbejdsmiljoweb.dk/Trivsel/Stress/Materiale_stress/stressvaerktoej05.aspx?utm_source=Arbejdsmili%C3%B8web.dk&utm_campaign=59b8dc00b6-Nyhedsbrevet_3BAR_2_Februar_20122_24_2012&utm_medium=email

pixelstats trackingpixel

Uretfærdige autorisationer

februar 23rd, 2012

Af Camilla Bjerre

Uretfærdige autorisationer

Kære medlem

Autorisation er og bliver af det gode. Lad mig starte med at slå det fast. Derimod er der noget helt, helt galt med betalingen!

Jeg startede med at undersøge autorisationsreglerne nærmere, fordi jeg var meget fortørnet over, at man som nyuddannet i sundhedsvæsnet skulle betale 313 kroner. 313 kroner for at få lov til at arbejde under fagbetegnelse, som man netop har færdiguddannet sig til.

Men pludselig blev hele meget værre.
For min nysgerrighed gjorde, at jeg bare lige skulle se, hvad en læge egentlig skal betale. Jeg opdagede, at hverken læger, kiropraktorer eller tandlæger betaler. De får nemlig autorisationen ganske gratis.

Og…
De skulle ikke engang besvære sig med at ansøge! På Sundhedsstyrelsens hjemmeside står der nemlig under lægers autorisation:

”Der skal ikke søges om autorisation. Sundhedsstyrelsen modtager meddelelse fra universiteterne om, hvem der har aflagt lægeløfte og bestået medicinsk embedseksamen, og sender på den baggrund bevis på autorisation som læge ud til den enkelte læge.”

Hvorfor skal universitetsuddannede ikke betale for deres autorisation, når alle andre sundhedsuddannede skal betale 313 kroner for at få lov til at arbejde?

Det skal der simpelthen laves om på!

Hilsner fra Camilla

pixelstats trackingpixel

Trompetbukser er stadig in

januar 16th, 2012

Af Camilla Bjerre

Kære medlem

Kender du det, at når moden skifter, så kan man se sig nærmest tvunget til, at lægge sit yndlingstøj i gemmerne? Noget nyt og fancy er kommet til, og forholdsvist hurtigt forsvinder det, som man ellers har sværget til tidligere.

Efter mine laboratoriebesøg hen over vinteren har jeg indset, at det måske er på tide, at finde trompetbukserne frem igen. I overført betydning selvklart, for trompetbukserne skal ses som et billede på støj.

Da arbejdsmiljøet begyndte at blive rigtig moderne at beskæftige sig med i 1970’erne, var støj et af hovedområderne – sammen med det man kaldte ”møg og røg”. Men senere eksploderede interessen for et andet arbejdsmiljøområde, nemlig psykisk arbejdsmiljø. Derved blev de mere klassiske arbejdsmiljøområder skubbet lidt til side - ikke glemt, men blot skubbet til side. Herunder støjen.

De laboratorier, som jeg har været på i forbindelse med laboratoriebesøgene, har alle arbejdet aktivt for at bekæmpe støjniveauet, og dette med held rigtig mange steder. Men vi bliver nødt til at indse, at i takt med at vores fag bliver automatiseret, så må støjbekæmpelsen helt i top.

Storrum med maskinparker og arbejdsstationer er og bliver af det dårlige. De enorme apparater - som vi jo selvfølgelig er vildt glade for - larmer mere end hvad godt er. Jeg frygter, at antallet af bioanalytikere med høreskader vil stige, og det må vi for alt i verden undgå. Derfor er det rigtig vigtigt, at starte arbejdet med støjbekæmpelse allerede når et apparat skal indkøbes. Nogen gange sker det dog, at når apparatet står i laboratoriet kan oplevelsen af larmen være en helt anden. Andre apparater istemmer og der er snak omkring apparaterne. Pludselig er larmen mere end hvad der kan accepteres, og det er netop der vigtigt at sige fra, når man oplever ubehag på grund af støjniveauet. Og så skal der handles, for at sænke støjniveauet igen. Måske kan besøg på andre laboratorier være inspirerende – både før og efter indførelse af et apparat.
Det kan endda være, at I allerede har knækket koden - så del den med andre via vores fagblad eller ved at kommentere denne blog.

Hvis I har behov for mere viden om støj - så læs Arbejdstilsynets vejledning
Måske vil I måle, om der er for meget støj på jeres arbejdsplads – så prøv en vejledende måling med denne svenske app til Iphone

Uanset hvad, så er det tid til at ryste støvet af dine gamle trompetbukser, og finde på kreative løsninger der kan dæmpe støjniveauet på laboratorierne.

Hilsner fra Camilla Bjerre

pixelstats trackingpixel

Førstehjælp fra TV-serier?

januar 4th, 2012

Af Camilla Bjerre

Kære medlem

Prøv at forestille dig, at du går på en af hospitalets gange med din blodprøvetagningsvogn. Pludselig falder en ældre herre, der gik foran dig, om. Han besvimer midt på gangen, og du er den eneste i nærheden. Hvad ville du gøre, hvis du ikke havde lært førstehjælp? Løbe efter hjælp? Forsøge at kigge efter livstegn? Trække på “viden” fra TV-serier du har set?

Sådan en situation frygter bioanalytikerstuderende at stå i, og jeg tog udfordringen op, da de studerende bad dbio om at hjælpe dem med at få indført obligatoriske førstehjælp i studiet.
Jeg har sidenhen forhørt mig i mit netværk af studerende-organisationer, og lad mig blot slå fast, at dette ikke er første gang, at nogen forsøger at få indført førstehjælp på et studium. Tidligere forsøg er faldet til jorden på grund af de udgifter arbejdsgiverne får ved at indføre førstehjælpen. Jeg tænker derfor, at hvis dbio skal have succes med forsøget, så må vi være virkelig skarpe på argumentationen. Det slog mig, at I læsere kunne ligge inde med de ekstra oplysninger eller ideer, som jeg netop mangler, for at gøre argumentationen ekstra stærk.

Et af de argumenter, der kunne være vigtigt at få be- eller afkræftet er, om nogle studerende får førstehjælp allerede, fordi de følger et førstehjælpskursus på den afdeling, de er i praktik i. Hvis de gør det, er en del af de udgifter arbejdsgiveren vil få ved indførelsen nemlig allerede betalt, fordi nogen af de studerende alligevel ligger skjult i det nuværende budget, og det kan være et væsentligt argument. Ved du, om der er nogle studerende, der automatisk får førstehjælpsundervisning, når de starter i et praktikforløb?

Og får de færdiguddannede nyansatte altid førstehjælp? I så fald, er argumentationen for at de skal have det tidligere holdbar, for man skubber jo blot uddannelsesudgiften foran sig ved at vente med at tilbyde førstehjælp til efter end studium. Hvis alle færdiguddannede alligevel skal have førstehjælpskurset, kunne de ligeså vel have fået det i løbet af studiet. Jeg vil derfor meget gerne høre fra dig, hvis du ved af, at nyuddannede IKKE får førstehjælp ved ansættelsen.

Ligeledes er betalingen essentiel at vide noget om - Ligger udgiften hos afdelingen selv eller er det hospitalet, der betaler for kurserne? Jeg kunne forestille mig, at det er forskelligt fra sted til sted, så meld endelig forskellige erfaringer tilbage.

Et af hovedargumenterne er, at sandsynligheden for, at de studerende får behov for at yde førstehjælp, er lige så stor som for, at de ansatte får behov for at læne sig op ad den viden. Derfor er det dobbeltmoralsk og uforståeligt, at de studerende ikke tilbydes førstehjælp helt automatisk.

Selvom jeg er blevet gjort opmærksom på, at dette er et vanskeligt område at ændre ved, så vil jeg gøre mit yderste. Og jeg håber, at du vil komme med dit besyv, for i sidste ende skulle de studerende meget gerne have mulighed for at redde liv. For som man siger, når det kommer til førstehjælp: Det værste man kan gøre er ikke at gøre noget.

Jeg håber, at du kan supplere med gode ideer til, hvordan opgaven kan løses - selv små input har interesse, og kan i sidste ende være tungen på vægtskålen.

Husk, at det også er muligt at skrive anonymt - du kan også maile mig på cbj@dbio.dk

Hilsner fra

Camilla Bjerre

pixelstats trackingpixel