Velkommen til !!!

marts 22nd, 2016

I starten af februar begyndte der nye studerende på bioanalytikeruddannelsen.

Det betyder, at nogle af jer snart vil møde endnu en omgang nye videns søgende og nysgerrige unge studerende ude på jeres arbejdspladser.

Det kan til tider i en travl hverdag være svært at finde overskud og kræfter til at dele sin egne erfaringer og sin viden ud, men det vil for faget og vores studerende (fremtidige kollegaer) betyde rigtig meget.

Når de studerende første gang træder ind af døren, på netop det laboratorie du arbejder, kan det være deres første erfaring med arbejdslivets ”voksne” udgave.

En del af oplæringen kan derfor være at fortælle og guide de studerende om, hvordan man agerer på jeres arbejdsplads.

De studerende er eksempelvis fra deres opvækst og dagligdag vant til at kommunikere meget, og de bruger i stort omfang mobil, PC og andre elektroniske gadgets. De studerende er vant til at håndtere denne brede kommunikation og det, der for nogle kan virke som at være fraværende eller distraherende, er for mange studerende en naturlig del af at multitaske.

Et sådanne eksempel på mødet mellem de unge studerende og arbejdspladserne og deres kultur vil være et oplagt tema at tage en dialog med de studerende om. Har arbejdspladsen nedskrevet retningslinjer på dette område, er det en fint at introducere disse for de studerende, så misforståelser ikke opstår.

Danske bioanalytikere har lavet en folder om netop mødet mellem arbejdspladserne og de studerende og omvendt. Der er gode råd og inspiration, til hvordan de ansatte på laboratoriet og de studerende kan få størst udbytte ud af mødet med hinanden.

Jeg vil opfordre jer til at læse pjecen, som kan finde på www.dbio.dk, og byde de mange nye studerende velkommen for de er kommende kollegaer. Pjecen kan også rekvireres ved at rette henvendelse til dbio@dbio.dk.

I ønskes alle en rigtig god påske.

De bedste hilsner fra Katja

Read the rest of this entry »

pixelstats trackingpixel

Bud på fremtidens bioanalytiker

februar 23rd, 2016

I sidste uge var jeg til trio-møde i RegionSjælland med næsten 50 deltagere. Trio’en består af ledere, tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter. Oplæggene på dagen var 2 bud på bioanalytikernes fremtidige opgaver og så sluttede vi af med danske bioanalytikeres (dbio) sundhedspolitiske arbejde med borgernær bioanalytiker og gruppearbejde om fremtidige opgaver for bioanalytikerne.

Bioanalytikerunderviser Susanne Andresen fra Køge fortalte meget spændende om laboratoriebussen. Laboratoriebussen, som med bioanalytikere og sygeplejerske ombord ruller ud fra Køge Sygehus og analyserer blodprøver og ekg på svage ældre og kronikere, der er blevet akut syge. Dette er for at undgå unødvendige indlæggelser og få de alvorligt syge indlagt. Projektet løber over 2 år, og jeg er sikker på, at det bliver en succes.

Dette laboratoriebus koncept passer rigtig godt ind i danske bioanalytikeres strategi Borgernær Bioanalytiker, hvor vi argumenterer for de fordele, det giver at flytte diagnosticeringen tættere på borgerne. Dette var en del af det, som jeg fortalte om på dagen. Det er meget vigtigt for dbio, at der er mod til at arbejde med nye ideer ud på laboratorierne. Kun af den vej kan vi bruge de gode eksempler, når jeg mødes med politkere og andre med indflydelse. Det er utroligt vigtigt for at et budskab kan sælges.

Bioanalytiker Camilla Heyn Thisted fortalte om sit arbejde på et AK-center. Camilla havde sin største rolle på AK-skolen og fortalte levende og passioneret om sit anderledes job. Undervisning af kronikere, dosering af medicin, sekretæropgaver og mange flere opgaver var med til at give Camilla et bioanalytikerjob, som hun var meget glad for. Og netop undervisning er en af bioanalytikernes nye opgaver i fremtiden kom vi blandt andet frem til ved gruppearbejdet. Undervisning af personale på plejehjem, af borgere med kroniske sygdomme osv. Desuden skal vi tættere på borgeren samtidig med at opgaverne på Sygehusene bliver mere og mere specialiserede.

Efter sådan en dag så er jeg stadigvæk glad og stolt af at være bioanalytiker - måske endnu mere. Jeg er sikker på, at vi bioanalytikere går en interessant fremtid i møde. Hvad er dit bud på fremtidens bioanalytiker?image-12

pixelstats trackingpixel

Professionel og faglig ledelse - to sider af samme sag?

februar 14th, 2016

fullsizerenderVelfærdens innovationsdag 2016 brugte FTFs lederråd til at sætte ledelse på dagsorden. Med overskriften på en paneldebat “Professionel og faglig ledelse - to sider af samme sag?” blev der med 100 mennesker, diskuteret ledelse. Jeg sad i panel sammen med formændene for sygeplejerskerne og pædagogernes lederforeninger, og moderatoren var Søren Voxsted fra CBS.

Udgangspunktet for debatten var, at vi i årtier har uddannet fagprofessionelle ledere til at levere klart definerede velfærdsydelser. Men fremover vil politikerne stille krav om nye løsninger, som tager udgangspunkt i borgerne. Det betyder samarbejder på tværs af fagligheder og sektorer. Hvad skal der til for, at den fagprofessionelle leder kan oversætte et politisk mandat, så det kan bruges i hverdagen og forstås i en faglig kontekst? Hvad kræver det, når man som leder skal være synlig og tydelig overfor mange medarbejdere på tværs af institutioner, lokationer og fagligheder?

Alt dette skulle panelet komme med et bud på. Mit bud følger her.

Vi har brug for dygtige fagprofessionelle ledere. Sundhedsvæsenets kerneopgaver er diagnostik, behandling, pleje og rehabilitering, så borgeren eller patienten kan friholdes for sygdom eller funktionsbesvær i så høj grad, som det er muligt. Diagnostik, behandling, pleje og rehabilitering er dog ikke statiske størrelser, der virker til hver en tid - se bare nu, hvor sundhedsvæsenet står over for et paradigmeskift. Vi er på vej væk fra ”diagnose- og behandlingsgrupper til ”individuelle diagnoser og behandling”, der betyder, at vi fremadrettet kan forebygge, diagnosticere og behandle den enkelte meget, meget mere præcist end i dag, dermed større effekt for den enkelte og billigere for samfundet. Det kan vi KUN, fordi der også i sundhedsvæsenet udvikles, forskes og undervises i kerneopgaverne.

Vi må derfor ikke glemme, at vores sundhedsfaglige personale også skal have tid og ressourcer til at forske, udvikle deres kompetencer og uddanne nye generationer af sundhedsprofessionelle. Ellers er vores sundhedsvæsen ikke bæredygtigt i længden. Det er derfor, vi har brug for dygtige fagprofessionelle ledere.

Fagprofessionelle ledere kender deres profession indefra – både fagligheden og kulturen. De kan se og forstå den faglige retning for udviklingen, prioritere og dermed sætte retning for opgaverne. De forstår, hvordan opgaverne kan integreres og udvikles. De ved, hvad der motiverer fagprofessionelle – og hvad der demotiverer dem.

De fagprofessionelle ledere har brug for albuerum til at oversætte det politiske mandat, så det giver mening lokalt. De skal ikke mikrostyres. De skal inviteres til at omsætte de strategiske intentioner i handlinger, der opleves som relevante og gør gavn.

I Køge har Biokemisk Afdeling f.eks. udviklet en mobil analysetjeneste, et laboratorium i en bus. Den er bemandet af en bioanalytiker og en sygeplejerske, som kører ud og tager blodprøver på ældre borgere i eget hjem eller på plejehjem. Så slipper de for at komme på sygehus og blive undersøgt, og de kan undgå unødvendige indlæggelser. Det understøtter meget fint Region Sjællands ønske om at være til for borgerne, og derfor har det også været muligt at få midler til at udvikle ideen.

Den ledende bioanalytiker fortæller, at den allervigtigste faktor i den innovation har været, at det giver mening for medarbejderne – de kan se værdien, og de glæder sig over at samarbejde med sygeplejersken og komme tættere på borgerne. Derudover skal man som leder kunne afsætte rigelig tid til det store forarbejde. De ildsjæle, der har omsat ideen i praksis, bliver nødt til at slække på andre opgaver. Det er også vigtigt at stå til rådighed med sparring og holde gejsten oppe, når projektet møder udfordringer. Og dem har der været mange af – bussen er specialbygget i Italien. Når en deadline ikke er nået, så giver man morgenmad, siger pyt og sætter en ny dato. Endelig skal æren gives til dem, der har knoklet for at få det op at stå – det er dem, der skal vise resultatet frem, ikke ledelsen.

Jeg oplever, at lederne skal lede større enheder, også på tværs af matrikler, og de skal bruge mere tid på møder, administration, transport mv. Det gør det udfordrende at være synlig og tæt på praksis. Og det slider på ledernes engagement. Jeg tror, vi skal passe på med at udvikle for store enheder og lægge for mange administrative opgaver på ledernes bord. I hvert fald førstelinjeledere. Medarbejderne har brug for at opleve ledere, der er nærværende og viser en klar retning. Samtidig kan vi ikke vende tilbage til en ”sjakbajs”-ledelse, hvor den fagprofessionelle leder er den første blandt ligemænd og selv går i laboratoriet og løser specialist opgaver. Det er ledelsesopgaven for kompleks til. Lederne skal blive ved med at udvikle deres ledelseskompetencer, så de kan matche kravene. Formel uddannelse er nødvendig, men det vil også være godt at arbejde systematisk med læring i praksis, lige dér hvor ledelse faktisk foregår.

Jeg fik ikke sagt alt, hvad der står i denne blog, men det var en god debat, hvor ledelsen kom på dagsorden. Skønt at diskutere ledelse med mange engagerede ledere.

Har du et bud på, hvordan ledelse lykkes?

pixelstats trackingpixel

Arbejdsmiljøundersøgelse 2016!

februar 3rd, 2016

finger1

Kære medlem

Danske Bioanalytikere fik i 2013 udarbejdet en arbejdsmiljø- undersøgelse. Den var sin første af slags inden for vores område, og det var interessant læsning.  Vi fik for første gang samlet viden sammen på denne måde og det var rigtig spændende læsning. Den vise nemlig, hvordan I som medlemmer havde det på jeres arbejde – både fysisk som psykisk. Men når det så er sagt, så kunne vi måske godt havde tænkt os endnu flere informationer end undersøgelsen, på det tidspunkt, gav os mulighed for. Derfor har vi nu i samarbejde med vores hovedorganisation FTF og 15 andre organisationer valgt , at laver en lidt mere omfattende undersøgelse af arbejdsmiljøet.
Undersøgelsen skal give et aktuelt billede af hvordan arbejdsmiljøet fungerer, og hvilken udfordringer, der er de væsentligste. Det er en undersøgelse som skal være med til at skabe gode rammer, for vores arbejde med repræsentanternes forudsætninger og for arbejdet med arbejdsmiljøet generelt.
Undersøgelsen skal være med til at kortlægge repræsentanternes vilkår for arbejdet, samarbejdet med lederne og kollegaer og kortlægning af uddannelse af repræsentanterne.
Nu tænker du måske; Jamen, hvordan kan vi blive klogere på bioanalytikernes arbejdsmiljø i denne undersøgelse, når den laves i samarbejde, med så mange andre organisationer. Det kan vi fordi det efterfølgende faktisk bliver os muligt, at få trukket statistik ud specifikt på vores faggruppe.

Kære repræsentant, hvis du modtager en mail om deltagelse i denne undersøgelse af arbejdsmiljøet, så håber jeg du kan finde tid til at deltage. For med din deltagelse kan vi, sammen, blive meget klogere på det der fungere og ikke mindst blive klogere på der, hvor udfordringerne er at finde på arbejdsmiljøet anno 2016.

Samtidig kan jeg sige; Kære medlem, hvis du vil opfordre din repræsentant til at deltage i denne undersøgelse af arbejdsmiljøet, så vi i fællesskab kan være med til at vi bliver klogere på bioanalytikernes arbejdsmiljø anno 2016.

Jeg ser rigtig meget frem til at arbejde med resultaterne af undersøgelsen og på baggrund af denne få lavet en kortlægning af de områder, hvor vi skal sætte særligt ind.
På forhånd tak.

Mange hilsner Katja Wienmann Bramm

pixelstats trackingpixel

Kan en bioanalytikerstuderende i Holland inspirere os?

februar 2nd, 2016

Danske bioanalytikere samarbejder med bioanalytikere i hele verden. Nu vil jeg fortælle lidt om samarbejdet med European Association for Professions in Biomedical Science (EPBS), som er den europæiske organisation for bioanalytikere.  I EPBS arbejdes der på at udbrede bioanalytikeren som diagnostisk samarbejdspartner i hele Europa. Der ud over arbejdes der meget fokuseret på at alle bioanalytikere uddannes på samme niveau i Europa. Dette er ikke tilfældet i Tyskland, Spanien og Schweiz. Denne opgave er meget vigtig for os alle, da vi lige nu ikke er klassificeret som professionsbachelor i EU, da nogen af bioanalytikerne i EU ikke er det.

EPBS har de sidste 2 år arrangeret 1 dages konference om et aktuelt emne. I 2014 var det diagnostisk samarbejdspartner og i 2015 var det POCT. I 2015 har dbio har en studerende med for første gang. Min opfattelse er, at det gav rigtig god mening. Derfor er resten af min blog er skrevet af Jannik Johansen fra dbios studerendes udvalg.

Danmark, Sverige og Norge deltog alle med studerende i studenter forum på EPBS konferencen 2015 i Zargreb. Hovedemnet for dette år konference var (Are we prepared for POCT?) altså oversat til dansk er vi forberedt/ klar på patientnært udstyr (POCT)? På disse tre dage blev der diskuteret om ”Hvad lærer de studerende omkring POCT i de enkelte lande”? Og om de lærer nok om det? For det kommer jo ikke som nogen overraskelse, at POCT er på vej frem, og allerede er blevet en del af hverdagen herhjemme i Danmark og resten af Norden. Dog skal vi ikke længere ned over grænsen end til Holland, før end POCT bare en ting der kun lige bliver nævnt på uddannelsen en enkelt gang. Her skal man være heldig, hvis man kommer til at se eller arbejde med det i praktikken. På baggrund af denne viden blev det diskuteret i studenter forum, ”Hvad skal de studerende lære omkring POCT udstyr”? Disse diskussioner er så blevet til en længere liste med anbefalinger til, hvad der ville være godt at lære som bioanalytikerstuderende omkring patientnært udstyr. Nogle eksempler på et par af de vittige punkter ville være: Etiske dilemmaer, fordele, ulemper og ikke mindst udstyrets begrænsninger.

Ud over dette med at diskutere ”hvordan der arbejdes med POCT” i de enkelte lande, eller ”hvad de studerende skal lære omkring det”. Så bliver der også skabt nye samarbejder, der kan være med til at hjælpe og udvikle bioanalytiker faget, som altid er i en konstant udvikling. Et eksempel på dette kunne være, at der arbejdes på at lave et samarbejde mellem de studerendes udvalg her i norden. Herudover er der blevet givet hjælp og vejledning til den Hollandske fagforening, som lige har startet deres studerendes udvalg op. De har fået hjælp til hvad, og hvordan man bruge dette udvalg. Dette samarbejde med europæiske bioanalytikere vil være med til at styrke bioanalytiker faget på tværs af grænserne, og vil med tiden kunne gå hen og blive en interessant sparrings partner. Som det ser ud lige nu, så er det dog os, der inspirerer de Hollandske studerende.

Venlig hilsen Martina og Jannik

pixelstats trackingpixel