Trompetbukser er stadig in

januar 16th, 2012

Af Camilla Bjerre

Kære medlem

Kender du det, at når moden skifter, så kan man se sig nærmest tvunget til, at lægge sit yndlingstøj i gemmerne? Noget nyt og fancy er kommet til, og forholdsvist hurtigt forsvinder det, som man ellers har sværget til tidligere.

Efter mine laboratoriebesøg hen over vinteren har jeg indset, at det måske er på tide, at finde trompetbukserne frem igen. I overført betydning selvklart, for trompetbukserne skal ses som et billede på støj.

Da arbejdsmiljøet begyndte at blive rigtig moderne at beskæftige sig med i 1970’erne, var støj et af hovedområderne – sammen med det man kaldte ”møg og røg”. Men senere eksploderede interessen for et andet arbejdsmiljøområde, nemlig psykisk arbejdsmiljø. Derved blev de mere klassiske arbejdsmiljøområder skubbet lidt til side - ikke glemt, men blot skubbet til side. Herunder støjen.

De laboratorier, som jeg har været på i forbindelse med laboratoriebesøgene, har alle arbejdet aktivt for at bekæmpe støjniveauet, og dette med held rigtig mange steder. Men vi bliver nødt til at indse, at i takt med at vores fag bliver automatiseret, så må støjbekæmpelsen helt i top.

Storrum med maskinparker og arbejdsstationer er og bliver af det dårlige. De enorme apparater - som vi jo selvfølgelig er vildt glade for - larmer mere end hvad godt er. Jeg frygter, at antallet af bioanalytikere med høreskader vil stige, og det må vi for alt i verden undgå. Derfor er det rigtig vigtigt, at starte arbejdet med støjbekæmpelse allerede når et apparat skal indkøbes. Nogen gange sker det dog, at når apparatet står i laboratoriet kan oplevelsen af larmen være en helt anden. Andre apparater istemmer og der er snak omkring apparaterne. Pludselig er larmen mere end hvad der kan accepteres, og det er netop der vigtigt at sige fra, når man oplever ubehag på grund af støjniveauet. Og så skal der handles, for at sænke støjniveauet igen. Måske kan besøg på andre laboratorier være inspirerende – både før og efter indførelse af et apparat.
Det kan endda være, at I allerede har knækket koden - så del den med andre via vores fagblad eller ved at kommentere denne blog.

Hvis I har behov for mere viden om støj - så læs Arbejdstilsynets vejledning
Måske vil I måle, om der er for meget støj på jeres arbejdsplads – så prøv en vejledende måling med denne svenske app til Iphone

Uanset hvad, så er det tid til at ryste støvet af dine gamle trompetbukser, og finde på kreative løsninger der kan dæmpe støjniveauet på laboratorierne.

Hilsner fra Camilla Bjerre

pixelstats trackingpixel

Førstehjælp fra TV-serier?

januar 4th, 2012

Af Camilla Bjerre

Kære medlem

Prøv at forestille dig, at du går på en af hospitalets gange med din blodprøvetagningsvogn. Pludselig falder en ældre herre, der gik foran dig, om. Han besvimer midt på gangen, og du er den eneste i nærheden. Hvad ville du gøre, hvis du ikke havde lært førstehjælp? Løbe efter hjælp? Forsøge at kigge efter livstegn? Trække på “viden” fra TV-serier du har set?

Sådan en situation frygter bioanalytikerstuderende at stå i, og jeg tog udfordringen op, da de studerende bad dbio om at hjælpe dem med at få indført obligatoriske førstehjælp i studiet.
Jeg har sidenhen forhørt mig i mit netværk af studerende-organisationer, og lad mig blot slå fast, at dette ikke er første gang, at nogen forsøger at få indført førstehjælp på et studium. Tidligere forsøg er faldet til jorden på grund af de udgifter arbejdsgiverne får ved at indføre førstehjælpen. Jeg tænker derfor, at hvis dbio skal have succes med forsøget, så må vi være virkelig skarpe på argumentationen. Det slog mig, at I læsere kunne ligge inde med de ekstra oplysninger eller ideer, som jeg netop mangler, for at gøre argumentationen ekstra stærk.

Et af de argumenter, der kunne være vigtigt at få be- eller afkræftet er, om nogle studerende får førstehjælp allerede, fordi de følger et førstehjælpskursus på den afdeling, de er i praktik i. Hvis de gør det, er en del af de udgifter arbejdsgiveren vil få ved indførelsen nemlig allerede betalt, fordi nogen af de studerende alligevel ligger skjult i det nuværende budget, og det kan være et væsentligt argument. Ved du, om der er nogle studerende, der automatisk får førstehjælpsundervisning, når de starter i et praktikforløb?

Og får de færdiguddannede nyansatte altid førstehjælp? I så fald, er argumentationen for at de skal have det tidligere holdbar, for man skubber jo blot uddannelsesudgiften foran sig ved at vente med at tilbyde førstehjælp til efter end studium. Hvis alle færdiguddannede alligevel skal have førstehjælpskurset, kunne de ligeså vel have fået det i løbet af studiet. Jeg vil derfor meget gerne høre fra dig, hvis du ved af, at nyuddannede IKKE får førstehjælp ved ansættelsen.

Ligeledes er betalingen essentiel at vide noget om - Ligger udgiften hos afdelingen selv eller er det hospitalet, der betaler for kurserne? Jeg kunne forestille mig, at det er forskelligt fra sted til sted, så meld endelig forskellige erfaringer tilbage.

Et af hovedargumenterne er, at sandsynligheden for, at de studerende får behov for at yde førstehjælp, er lige så stor som for, at de ansatte får behov for at læne sig op ad den viden. Derfor er det dobbeltmoralsk og uforståeligt, at de studerende ikke tilbydes førstehjælp helt automatisk.

Selvom jeg er blevet gjort opmærksom på, at dette er et vanskeligt område at ændre ved, så vil jeg gøre mit yderste. Og jeg håber, at du vil komme med dit besyv, for i sidste ende skulle de studerende meget gerne have mulighed for at redde liv. For som man siger, når det kommer til førstehjælp: Det værste man kan gøre er ikke at gøre noget.

Jeg håber, at du kan supplere med gode ideer til, hvordan opgaven kan løses - selv små input har interesse, og kan i sidste ende være tungen på vægtskålen.

Husk, at det også er muligt at skrive anonymt - du kan også maile mig på cbj@dbio.dk

Hilsner fra

Camilla Bjerre

pixelstats trackingpixel

Har du ondt i kroppen?

november 30th, 2011

Af Camilla Bjerre

Kære medlem

Når jeg spørger bioanalytikere, om de har ondt i kroppen, svarer en foruroligende stor andel ’Ja’, og det skal der simpelthen gøres noget ved, for det er i min optik ganske urimeligt, at få ondt i kroppen af at udføre sit arbejde.
Mange projekter har vist, at motion, bevægelse og målrettede øvelser kan forebygge og udbedre smerter i kroppen. En af mine prioriteter i dbio er, at mindske antallet af bioanalytikere med arbejdsskader. Derfor kom det uhyre belejligt, da bioanalytiker Jens Lund tilbød Danske Bioanalytikere, at udvikle målrettede øvelser på video, som bioanalytikerne kunne udføre, for at forebygge og lindre smerter i bevægeapparatet. Jeg forelagde tilbuddet for dbio’s hovedbestyrelse, der takkede ’ja tak’ til tilbuddet.
Efterfølgende har en fysioterapeut været inde over udvikling af øvelserne, så de er særligt målrettede mod netop de belastninger, vi møder i bioanalytikerfaget. Det har resulteret i ikke mindre end 72 forskellige øvelser, der endda er optaget i et laboratorium. Øvelserne er sorteret efter hvilket område af kroppen, de retter sig mod, så du kan derfor finde flere øvelser, der gavner dit ”problemområde”, eller det område, som du frygter, er særligt udsat i dit arbejde. Har du for eksempel ondt i dine skuldrer, er det oplaget, at udføre øvelsen “Stumtjeneren”. Er det derimod dine håndled, der værker, så klikker du blot på fanen “Håndled” og bliver præsenteret for fem målrettede øvelser.
Hver serie af øvelser varer kun 2-3 minutter, hvilket svarer til en ganske kort pause, som kan lægges ind, når du i løbet af din dag har et ledigt øjeblik. Derved er du et skridt nærmere en endt arbejdsdag, hvor du ikke har fået mere ondt i kroppen end da du mødte ind.

Hvis sygefraværet på en arbejdsplads kan sænkes ved at lave forebyggende øvelser i arbejdstiden, må det være i både arbejdsgiver og den ansattes interesse. Arbejdsgiver, eftersom sygefravær på grund af smerter i bevægeapparatet årligt beløber sig til enorme summer. Den ansatte, fordi smerter aldrig kan være af det gode. En typisk win–win situation, som jeg håber, at du vil være med til at sætte i sving. Opfordr en kollega til, at I kan lave øvelserne sammen. Lav en konkurrence med dine kolleger om, hvem der først får krydset alle øvelserne af på en planche. Sæt øvelserne på projektor og lav en fælles pause om eftermiddagen, hvor I alle kan være med. Mulighederne er mange – det handler blot om, at gribe de måder der passer ind på din arbejdsplads - og realisere dem!

Du finder øvelserne her: God fornøjelse

Hilsner fra Camilla Bjerre

pixelstats trackingpixel

Tør du - må du - vil du?

november 14th, 2011

Af Camilla Bjerre

Kære medlem

Hvem er det egentlig, der afgør, hvor vide rammer vores ansvar skal have?

Jeg har nu været på fire laboratoriebesøg, og vil benytte denne lejlighed til at opfordre endnu flere til at invitere mig på besøg. Jeg mener, at det tilfører mig, og dermed dbio en enorm vigtig viden, både hvad angår arbejdsmiljøets forandringer og fagets udvikling. For eksempel er denne blog udsprunget af det seneste besøg, og jeg synes, at det er en væsentlig problemstilling, som kan være interessant at drøfte internt i vores fag. Samtidig giver besøgene medlemmer som ikke-medlemmer mulighed for at komme i direkte dialog med dbio via mig. Hvis du synes, at det kunne være spændende at vise jeres afdeling frem, er du velkommen til at kontakte mig på cbj@dbio.dk.

Nu vil jeg vende tilbage til denne blogs omdrejningspunkt, nemlig vores faglige ansvar. En af de oplevelser, der har sprunget mig i øjnene er, hvor utroligt forskellige vores ansvarsområder er indenfor samme speciale. Forstået på den måde, at der er meget stor forskel på, hvor langt vores ansvar går. Lad mig komme med et eksempel indenfor det område jeg selv kender bedst, nemlig Klinisk Fysiologi og Nuklearmedicin. Ved ultralydsundersøgelser, helkrops knoglescintigrafier og 24 timers blodtryksmålinger er det på nogle laboratorier lægen, der skriver svaret. Andre steder er det bioanalytikeren, der alene laver svaret. Og det er netop denne problemstilling jeg synes kunne være interessant, hvis vi kunne få en debat om her på bloggen, for eg er sikker på, at der er forskelle indenfor alle områder af vores fag - du har givetvis også erfaret, at du ikke skal tale længe med en bioanalytiker fra en anden afdeling indenfor dit eget speciale, før det går op for jer begge, hvor forskelligt vores arbejde reelt udføres.

Og så er det, at jeg vil sætte spørgsmålstegn ved, hvem det er, der afgør, hvor langt vores faglige ansvar skal bære os:

Er det lægerne, der af eget initiativ opfordrer til, at de “afgiver” ansvar, så vi får et bredere arbejdsfelt, og er vi i så fald villige til at tage imod dette ansvar med kyshånd?

Eller er det ligefrem lægerne, der bremser vores initiativer til, at tage mere ansvar, fordi de ikke vil afgive deres arbejdsområder?

Nogle steder er det traditioner, der afgør, hvad lægernes og bioanalytikernes arbejde er, og derfor er det svært at ændre på, men jeg tror, at det kunne være en sund debat, der måske, måske ikke vil være med til at synliggøre, hvem der er ansvarlig for, hvor rammerne for vores faglige ansvar er. Og hvordan mulighederne er for at ændre på rammerne, hvis det er det der ønskes.
Jeg håber, at du har lyst til at dele dine erfaringer, så vi kan skabe en debat, der kan synliggøre mulighederne for at ændre på vores ansvarsområde.

Husk, at hvis du har det bedre med at deltage anonymt i debatten, så kan du også det.

Hilsner fra Camilla

pixelstats trackingpixel

Frem og tilbage er dobbelt så langt

november 4th, 2011

Af Camilla Bjerre

Kære medlem

Jeg blev rigtig glad, da jeg så de foreløbige udmeldinger vedrørende FinansLovsForslaget fra Regeringen. Der er udmeldingen nemlig, at det er hensigten, at tilbagerulle besparelserne på 300 millioner kroner, der var pålagt Forebyggelsesfonden.

I slutningen af maj havde dbio et indlæg i Jyllandsposten, hvor jeg kritiserede, at BoligJobPlanen (hvor private boligejere kunne få fradrag for deres boligforbedringer) blev delvist finansieret af midler fra forebyggelsesfonden. 300 millioner koner skulle flyttes fra Forebyggelsesfonden til boligforbedringer. Fonden kan hvert år udbetale 350 millioner kroner, til projekter, der forebygger og forhindrer fysisk og psykisk nedslidning på de danske arbejdspladser. Og der ville derved skulle barberes kraftigt i de tiltag, der kunne laves på baggrund af midler fra fonden, eftersom der ikke var meget tilbage at dele ud af.

Jeg ved, at bioanalytikere fra en Klinisk Biokemisk afdeling har haft succes med at ansøge Forebyggelsesfonden til et projekt i millionklassen om fremme af sundhed, og ingen kan vel være uenig om, at det er en positiv gevinst for vores fag, når nytilførte midler kan højne det psykiske og fysiske arbejdsmiljø, der jo, som alle er opmærksom på, er mildest talt noget presset på grund af besparelser og nedskæringer. Jeg var derfor rigtig ærgerlig over, at fonden skulle indskrænkes, for det ville i sidste ende kunne bremse nogle rigtig gode tiltag i bioanalytikerfaget.

Hvis tilbagerulningen bliver en realitet vil Forebyggelsesfonden atter være styrket, og laboratorierne får derved igen god mulighed for, at få bevilget midler til tiltag indenfor det fysiske og psykiske arbejdsmiljø. For selv om der er travlt, så er det rigtig vigtigt – og måske endnu mere vigtigt end i roligere perioder – at arbejde aktivt med det forebyggende arbejdsmiljø, frem for at tage sig af problemerne efter de er blevet rigtigt alvorlige.

Du kan læse mere om ansøgningsprocedurerne her: http://www.forebyggelsesfonden.dk/ansoegningsproces.html
For os som bioanalytikere vil det være “Hovedformål 3” der er relevant, og ansøgningsfristen til denne del af puljen er d. 9/1 og 16/3. Jeg kan kun på det kraftigste opfordre til at benytte denne mulighed for at arbejde med sundhedsfremme på laboratorierne.

I mit stille sind kan jeg kun håbe, at artiklen fra maj har været med til at presse beslutningen vedrørende Forebyggelsesfonden i den ønskede retning.

Hilsner fra

Camilla Bjerre

pixelstats trackingpixel