Arbejdsmiljøundersøgelse 2016!

februar 3rd, 2016

finger1

Kære medlem

Danske Bioanalytikere fik i 2013 udarbejdet en arbejdsmiljø- undersøgelse. Den var sin første af slags inden for vores område, og det var interessant læsning.  Vi fik for første gang samlet viden sammen på denne måde og det var rigtig spændende læsning. Den vise nemlig, hvordan I som medlemmer havde det på jeres arbejde – både fysisk som psykisk. Men når det så er sagt, så kunne vi måske godt havde tænkt os endnu flere informationer end undersøgelsen, på det tidspunkt, gav os mulighed for. Derfor har vi nu i samarbejde med vores hovedorganisation FTF og 15 andre organisationer valgt , at laver en lidt mere omfattende undersøgelse af arbejdsmiljøet.
Undersøgelsen skal give et aktuelt billede af hvordan arbejdsmiljøet fungerer, og hvilken udfordringer, der er de væsentligste. Det er en undersøgelse som skal være med til at skabe gode rammer, for vores arbejde med repræsentanternes forudsætninger og for arbejdet med arbejdsmiljøet generelt.
Undersøgelsen skal være med til at kortlægge repræsentanternes vilkår for arbejdet, samarbejdet med lederne og kollegaer og kortlægning af uddannelse af repræsentanterne.
Nu tænker du måske; Jamen, hvordan kan vi blive klogere på bioanalytikernes arbejdsmiljø i denne undersøgelse, når den laves i samarbejde, med så mange andre organisationer. Det kan vi fordi det efterfølgende faktisk bliver os muligt, at få trukket statistik ud specifikt på vores faggruppe.

Kære repræsentant, hvis du modtager en mail om deltagelse i denne undersøgelse af arbejdsmiljøet, så håber jeg du kan finde tid til at deltage. For med din deltagelse kan vi, sammen, blive meget klogere på det der fungere og ikke mindst blive klogere på der, hvor udfordringerne er at finde på arbejdsmiljøet anno 2016.

Samtidig kan jeg sige; Kære medlem, hvis du vil opfordre din repræsentant til at deltage i denne undersøgelse af arbejdsmiljøet, så vi i fællesskab kan være med til at vi bliver klogere på bioanalytikernes arbejdsmiljø anno 2016.

Jeg ser rigtig meget frem til at arbejde med resultaterne af undersøgelsen og på baggrund af denne få lavet en kortlægning af de områder, hvor vi skal sætte særligt ind.
På forhånd tak.

Mange hilsner Katja Wienmann Bramm

pixelstats trackingpixel

Kan en bioanalytikerstuderende i Holland inspirere os?

februar 2nd, 2016

Danske bioanalytikere samarbejder med bioanalytikere i hele verden. Nu vil jeg fortælle lidt om samarbejdet med European Association for Professions in Biomedical Science (EPBS), som er den europæiske organisation for bioanalytikere.  I EPBS arbejdes der på at udbrede bioanalytikeren som diagnostisk samarbejdspartner i hele Europa. Der ud over arbejdes der meget fokuseret på at alle bioanalytikere uddannes på samme niveau i Europa. Dette er ikke tilfældet i Tyskland, Spanien og Schweiz. Denne opgave er meget vigtig for os alle, da vi lige nu ikke er klassificeret som professionsbachelor i EU, da nogen af bioanalytikerne i EU ikke er det.

EPBS har de sidste 2 år arrangeret 1 dages konference om et aktuelt emne. I 2014 var det diagnostisk samarbejdspartner og i 2015 var det POCT. I 2015 har dbio har en studerende med for første gang. Min opfattelse er, at det gav rigtig god mening. Derfor er resten af min blog er skrevet af Jannik Johansen fra dbios studerendes udvalg.

Danmark, Sverige og Norge deltog alle med studerende i studenter forum på EPBS konferencen 2015 i Zargreb. Hovedemnet for dette år konference var (Are we prepared for POCT?) altså oversat til dansk er vi forberedt/ klar på patientnært udstyr (POCT)? På disse tre dage blev der diskuteret om ”Hvad lærer de studerende omkring POCT i de enkelte lande”? Og om de lærer nok om det? For det kommer jo ikke som nogen overraskelse, at POCT er på vej frem, og allerede er blevet en del af hverdagen herhjemme i Danmark og resten af Norden. Dog skal vi ikke længere ned over grænsen end til Holland, før end POCT bare en ting der kun lige bliver nævnt på uddannelsen en enkelt gang. Her skal man være heldig, hvis man kommer til at se eller arbejde med det i praktikken. På baggrund af denne viden blev det diskuteret i studenter forum, ”Hvad skal de studerende lære omkring POCT udstyr”? Disse diskussioner er så blevet til en længere liste med anbefalinger til, hvad der ville være godt at lære som bioanalytikerstuderende omkring patientnært udstyr. Nogle eksempler på et par af de vittige punkter ville være: Etiske dilemmaer, fordele, ulemper og ikke mindst udstyrets begrænsninger.

Ud over dette med at diskutere ”hvordan der arbejdes med POCT” i de enkelte lande, eller ”hvad de studerende skal lære omkring det”. Så bliver der også skabt nye samarbejder, der kan være med til at hjælpe og udvikle bioanalytiker faget, som altid er i en konstant udvikling. Et eksempel på dette kunne være, at der arbejdes på at lave et samarbejde mellem de studerendes udvalg her i norden. Herudover er der blevet givet hjælp og vejledning til den Hollandske fagforening, som lige har startet deres studerendes udvalg op. De har fået hjælp til hvad, og hvordan man bruge dette udvalg. Dette samarbejde med europæiske bioanalytikere vil være med til at styrke bioanalytiker faget på tværs af grænserne, og vil med tiden kunne gå hen og blive en interessant sparrings partner. Som det ser ud lige nu, så er det dog os, der inspirerer de Hollandske studerende.

Venlig hilsen Martina og Jannik

pixelstats trackingpixel

Kreative høringssvar

februar 1st, 2016

I danske bioanalytikere får vi mange love, organisatoriske ændringer og meget mere til høring. Dette er et udtryk for, at vi oftest anses, som en vigtig høringspart. Sidst har vi fået ændringen af sundhedsloven i høring. I den lov handler det blandt andet om, at man ønsker at åbne op for, at private klinikker kan udrede patienter, hvis de offentlige Sygehuse ikke kan nå det indenfor 30 dage. Da vi er opmærksomme på, at det altid kommer rigtig mange høringssvar, har vi denne gang og for første gang forsøgt at være lidt kreative i svaret. Derfor afleverede vi en pakke af hos Sundhedsministeriet i mandags, hvor der er en lille bus og et dbio-kort med følgende budskab:

”Indfør udredningsbussen – undgå overbelægning”

Med mobile laboratorier reduceres overbelægningen på sygehusene, flere patienter vil kunne udredes indenfor 30 dage og der spare sundhedskroner!

Kontakt Danske Bioanalytikere for at høre mere om, hvordan det konkret kan realiseres.


Måske får vi et svar på dette alternative høringssvar. I kan se på billederne, hvordan høringssvaret tog sig ud. Hvad siger du til ideen?


Kreativ hilsen Martina

pixelstats trackingpixel

Åbne døre i Kolding

januar 27th, 2016

I mandags havde danske bioanalytikeres regionsformænd, næstformænd og formand møde i Kolding. Vi havde besluttet at afholde vores møde der, da vi skulle deltage i Kommunernes sundhedskonference samme sted.

Så var det også en oplagt mulighed at besøge laboratoriet (Kiba) på Kolding Sygehus, hvilket de sagde ja til. Dette blev til et interessant kik ind i et helt nyt laboratorie med bånd, rørpost, karrusel ned i køleskabet og masser af ny teknologi. Ikke alt var oppe at køre endnu, men laboratoriet var i fuld produktion døgnet rundt. Lokalerne var store og lyse, og indretningen virkede meget gennemtænkt. Et stort laboratorium til de studerende var der også blevet plads til.

Der er ingen tvivl om, at det har været en hård proces at flytte laboratoriet, validere analyser og samtidig håndterer flytning af personale mellem afdelinger. Derfor har jeg også stor respekt for, at vi blev modtaget med smil og kompetente bioanalytikere på vores rundvisning. Tak fordi vi måtte komme og tak til rundviserne.

pixelstats trackingpixel

Bioanalytikeruddannelsen – revision eller revolution?

januar 24th, 2016

Helt tilbage i januar 2014 offentliggjorde Kommunernes Landsforening deres uddannelsespolitiske udspil, og den daværende uddannelsesminister annoncerer uddannelsesfremsynet for de sundhedsfaglige professionsuddannelser. Uddannelsesfremsynet var et sundhedspolitisk udspil, som skulle se på en over/underproduktion af sundhedsfagligt personale, sammenhængende patientforløb, fag, afdelinger, sektorer og det nære sundhedsvæsen. Danske regioner fulgte lige efter med deres bud.

Dette var startskuddet for revisionen af de sundhedsfaglige professionsuddannelser. Tendenserne var mange. Danske Regioner ønskede uddannelser med fælles basismodul. Produktivitetskommissionen ønskede fokus på aftagers behov osv. Der skulle fokus på tværfaglighed, teknologi, kommunikation og IT. Derfor fik Sundhedskartellet udarbejdet en rapport af konsulentfirmaet Implement og Aalborg Universitet, som skulle være et med- og modspil. Robuste og refleksive sundhedsprofessionelle med mulighed for overbygning på universitetsniveau var (meget kort) deres bud på, hvor fremtidens sundhedsuddannelser skulle have fokus. dbio udarbejdede sammen med bioanalytikere og en enkelt læge en kompetenceprofil for en nyuuddannet bioanalytiker 2025. Denne profil har udgjort et vigitgt fundament for det videre arbejde med uddannelsen.

Siden har der været arbejdet med uddannelserne i forskellige trin. Først blev nogle overordnede og fælles rammer beskrevet. Dette arbejde kan findes på www.sundhed2016.dk

Fra august 2015 har deres været nedsat monofaglige udviklingsgrupper, som skulle arbejde med 5 leverancer, som på forhånd var defineret af ministeriet og styregruppen for arbejdet med revisionen. Jeg har været en del af udviklingsgruppe for bioanalytikeruddannelsen.

Og nu til emnet, som sikkert interesserer de fleste af jer, nemlig vores egen uddannelse til bioanalytiker. Jeg vil beskrive det overordnet og så kan de af jer, som har yderligere interesse, sende mig en mail på mju@dbio.dk, så sender jeg med glæde de 5 leverancer til jer.

Bekendtgørelsen – en fælles ramme for alle sundhedsprofessionsuddannelserne

Det er stadigvæk en 3 ½ års bacheloruddannelse med 210 ECTS. Den teoretisk og klinisk vægtning er 135 & 75 ECTS, hvilket heller ikke er ændret. For at kunne sammenligne uddannelsen med universitetsbachelorerne, så fordeles de 210 på traditionelle videnskabsområder således:

Sundhedsvidenskab 120 ECTS

– Naturvidenskab 60 ECTS

Samfundsvidenskab 20 ECTS

Humaniora 10 ECTS

Der skal fordels 20 ETCS som tværprofessionelle elementer og 20 ETCS som valgfrielementer.

Bacheloropgaven er fortsat på 20 ETCS, hvoraf de kliniske ECST må fordeles med 0-5 ECTS. Den monofaglige udviklingsgruppe anbefaler 5 ETCS til de kliniske, som det er i dag på bioanalytikeruddannelsen.

Hvis der kikkes nærmere på fordelingen på videnskabsområder, er der placeret mere under sundhedsvidenskab i stedet for naturvidenskab end før. Dette er et signal om, at uddannelsen af bioanalytikere understøtter bioanalytikeren som en del af sundhedsvæsenet (Diagnostisk samarbejdsapartner og Borgernær Bioanalytikere).

Der er udarbejdet læringsudbytter på viden, færdighed og kompetence niveau. % videns mål, hvoraf 2 er nye. & færdigheds mål, hvor af 2 er nye. 10 kompetence mål, hvor af 5 er nye. Dette er input til det videre arbejde og kan justeres undervejs af styregruppen for revisionen af uddannelserne.

Uddannelsen bliver en semester uddannelse, hvilket gør sig gældende for alle sundhedsprofessioner.

Bekendtgørelse – og lidt ekstra

Den monofaglige udviklingsgruppe har arbejdet med følgende yderligere anbefalinger for uddannelsen:

Ny Titel: Professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik

Sikre mulighed for Internationalisering: Angives vindue til international studieophold sidste 1 ½ år

Fordeling af de tværprofessionelle/tværsektorielle elementer: Fokus de første 2 år teoretiske (10 ECTS) og fokus de sidste 1 ½ år klinisk (10 ECTS)

Hvad har tendenserne i arbejdet været.

Diagnostisk samarbejdspartner tænkes ind i uddannelsen som et tankeset, hvor bioanalytikerne er en del af hele sundhedsvæsnet. I den forbindelse har udviklingsgruppen diskuteret, hvad der ligger i ordene rådgivning og vurdering. Her er du velkommen til at give dit bud på en definition, eller komme med gode eksempler på dette.

Bioanalytikere er en del af det borgernære sundhedsvæsen, og der er generelt stor opbakning til bioanalytikeren som borgernær bioanalytikere, og i det hele taget til at arbejde udenfor for det regionale område.

Det er vigtigt at bevare/styrke den kliniske undervisning, og derfor bevares den samme ECTS fordeling mellem teori og klinik. Fokus har været rettet mod styrkelse af sammenhæng mellem teori og klinik. De kliniske underviseres kompetenceniveau er fortsat 1/6 del diplom, men det har været et stort ønske fra dbio og sundhedskartellet, at niveauet skulle være en fuld master. Dette har desværre ikke været muligt at opnå. Revisionen af uddannelsen skal nemlig være udgiftsneutral.

Så hvordan ser billedet ud lige nu

Fælles rammen (bekendtgørelse), men med plads til forskellighed. 3 ½ års uddannelse, hvor de første 2 år er ens for uddannelsen, og det sidste 1 ½ år beskrives i studieordningen individuelt for hver professionshøjskole. Altså én uddannelsesbekendtgørelse for alle sundhedsprofessionsuddannelserne m/bilag for den enkelt uddannelse og med 5 studieordninger, en for hver professionshøjskole, som uddanner bioanalytikere.

Det er vigtigt at holde fast i, at vi har én bioanalytikeruddannelse af 3 ½ års varighed.

Professionshøjskolerne skal nu udarbejde studieordning for bioanalytikeruddannelsen i samarbejde med undervisere, uddannelsesudvalg, studerende og mange andre. Dette arbejde vil dbio følge tæt, og hen af vejen finder vi ud af, om det bliver en revision eller en revolution. Det er nok de første ;O), men det er og har været meget interessant at få uddannelsen under huden.

Hvis I vil vide mere, flere detaljer, så må I endelig kontakte mig ved at kommentere min blog eller skrive til mig på mju@dbio.dk.

pixelstats trackingpixel