Jeg er forelsket i en kandidat

juli 8th, 2014

Igennem mit arbejde som næstformand i danske bioanalytikere er jeg blevet forelsket.
Jeg er forelsket i en kandidat – en monofaglig kandidat for bioanalytikere. Jeg bliver helt varm inden i, når jeg tænker på kandidaten.

Hvorfor så denne forelskelse?
Jeg ser det som en unik mulighed for at udvide familien af bioanalytikere. I dag er der dedikerede bioanalytikere, undervisere, ledere, studerende, kvalitetsansvarlige og mange flere. Med en kandidat i familien kan bioanalytikere få synlige karriereforløb i eget fag, flere vil forske i eget fag, og bioanalytikere vil blive endnu mere attraktive på arbejdsmarkedet, både det offentlige og private.

Kan andre se det fantastiske ved kandidaten? Det er et af mine mål at få andres hjerte til at banke for kandidaten. Der er mange opgaver i dag på laboratorierne, som varetages af akademikere. Disse opgaver ligger lige til højrebenet for denne kandidat. På det private arbejdsmarked er der opgaver med bl.a. metodeudvikling, som ligger og venter på vores kandidat.

I disse dage har flere erfarne bioanalytikere, ledere, bioanalytikere med andre typer kandidatuddannelser og ph.d. i rygsækken meldt sig på banen for at give et nap med i udvikling af kandidaten.

Jeg håber, at I bliver lige så vilde med kandidaten, som jeg er. Stolthed over bioanalytikerfaget styrkes, og vi kan få endnu flere kolleger, som vi kan spejle os i og være stolte af. Jeg håber og krydser alt, hvad krydses kan, for, at det bliver til noget med den kandidat. At det bliver en lykkelig forelskelse.

Med ønsker om en dejlig sommer til alle
hilsen Martina

pixelstats trackingpixel

Bæredygtigt arbejdsmiljø

maj 5th, 2014

Af Camilla Bjerre

Mit bud på det næste ”sort” indenfor arbejdsmiljøet, vil være begrebet ”Bæredygtigt arbejdsmiljø”.

Der er ikke skrevet meget om bæredygtigt arbejdsmiljø endnu, og jeg har trukket mine egne fortolkninger ned over begrebet. Jeg vil derfor beskrive, hvordan jeg fortolker det:

På miljøområdet er bæredygtighed et velkendt fænomen - miljøet skal være bæredygtigt, så det bevares for fremtiden i samme eller bedre stand end i dag.

På arbejdsmiljøområdet giver bæredygtighed også god mening: Arbejdsmiljøet skal være så godt, at en ansat kan arbejde et helt arbejdsliv igennem uden at risikere yderligere fysisk eller psykisk nedslidning, end alderen ellers ville medføre.

Det vil betyde, at man ikke kun skal betragte arbejdsmiljøproblemerne som ”her og nu”-udfordringer, men at der skal lægges vægt på det lange arbejdslivs samlede belastninger. Også på tværs af flere ansættelser.

Fokus på et godt og sundt arbejdsmiljø er i højsædet på utrolig mange arbejdspladser. Men der er nogle problemstillinger, det er meget vanskeligt at gøre noget ved. Eksempelvis ensidigt gentaget arbejde (EGA), som 67 % af medlemmerne angav i dbio’s arbejdsmiljøundersøgelse, at de er udsat for mindst to dage om ugen. Jeg er helt sikker på, at der er taget utallige tiltag til at nedbringe EGA – rotationsordninger, udskift af remedier til lettere materialer, mindskning af antal repetitioner osv. Men skal det virkelig rykke, så skal arbejdsmiljøet prioriteres højere, at dem (politikere, bevillingsudvalg osv) der eksempelvis bevilger udstyr, der kan erstatte EGA. Maskiner, der kan stryge uriner ud, er et eksempel på dette.

Hvis bæredygtigt arbejdsmiljø kom så dybt under huden på alle, som eksempelvis effektiviseringsbegrebet er det, så ville argumenter som nedslidning veje langt tungere, end de gør for nuværende. Så ville muligheden for nedslidning pludselig vægte højere, end eksempelvis økonomiske betragtninger, hvilket virkelig ville rykke noget indenfor arbejdsmiljøet

Lad os se, hvad tiden bringer – hvis vi ikke gør noget, så er det i hvert fald uden for vores indflydelse.

Hilsner fra Camilla Bjerre

pixelstats trackingpixel

Målrettede aktiviteter i arbejdsmiljøet

februar 10th, 2014

Af Camilla Bjerre

Målrettede aktiviteter i arbejdsmiljøet

Kære medlem

Danske Bioanalytikeres arbejdsmiljøundersøgelse er den første af sin slags på vores område, og jeg kan garantere jer, at det er rigtig, rigtig spændende læsning. Den viser nemlig, hvordan I som medlemmer har det på jeres arbejde – både fysisk som psykisk.

Jeg vil starte med at slå fast, at arbejdsmiljøet generelt er godt, men når det er sagt, så viste undersøgelsen også, at der er områder, hvor det ikke går helt så godt. Det er netop de svar, der gør, at dbio’s hovedbestyrelse har udvalgt emnerne for dbio’s fremtidige arbejde indenfor arbejdsmiljøet:

Der er mange af jer, der er belastede indenfor det fysiske arbejdsmiljø. Ondt i skuldre, arme, ryg og nakke betyder, at der er god grund til at fokusere på arbejdsstillinger og nedbringelse af ensidigt gentaget arbejde.
Samtidig er der mange af jer, der ikke får anmeldt de fysiske skader til Arbejdsskadestyrelsen.  Anmeldelse er og bliver enormt vigtigt. Både for den enkelte, men også, når dbio arbejder målrettet for at ændre reglerne for anerkendelse af disse finmotoriske arbejdsskader. Anmeldelserne betyder, at der kommer synlighed omkring de taper af skader, som vores faggruppe har.

Indenfor det psykiske arbejdsmiljø, er det meget tankevækkende, at ingen angiver, at have anmeldt deres psykiske arbejdsskader. Undersøgelsen viser ellers, at der er oplagte muligheder - der er medlemmer, der bliver udsat for mobning og andre har stressudløst depression. Derfor vil I komme til at høre meget mere om mobning, stress, depression, vold eller trusler om vold. En øget bevidsthed kan medvirke til, at I, i den enkelte situation, passer på jer selv og på jeres kollega samt bliver bevidste om, at psykiske skader bør anmeldes eller i det mindste registreres på arbejdspladsen.

Jeg ser rigtig meget frem til at arbejde med områderne og håber, at I alle vil tage de mange kommende initiativer til jer.

Hilsner fra Camilla Bjerre

I kan læse arbejdsmiljøundersøgelsen her:

http://www.dbio.dk/servicemenu-og-genveje/om-dbio/rapporteroganalyser/Documents/Rapport%20om%20arbejdsmilj%c3%b8unders%c3%b8gelse%202013.pdf

pixelstats trackingpixel

Siger du De, eller siger du du?

januar 27th, 2014

Af Camilla Bjerre

Kære medlem

”Jeg hedder Camilla og er bioanalytiker. Jeg er her for at tage en blodprøve på dig. Må jeg bede om dit CPR-nummer?”
”Hvad siger De?”
”Jeg er bioanalytiker og skal tage en blodprøve på dig. Må jeg bede om dit CPR-nummer?” spurgte jeg med mere kraft i stemmen.
”Hvad siger De?”
”HVAD ER DIT CPR-NUMMER?” nærmest råbte jeg.
”Det får De, når De siger De til mig,” hviskede den ældre kvinde i hospitalssengen med en ganske svag stemme.

Om jeg vælger at sige De eller du har altid været en vanskelig afvejning for mig. Jeg blev opdraget hjemmefra til at sige De til alle ældre – ingen klare definitioner af, hvad ældre var. Det var et skøn fra person til person.
Men min oplevelse som bioanalytiker var, at meget ofte frabad patienterne sig at blive kaldt De. Ofte med et tilhørende suk. Og det kan jeg godt forstå, for selv føler jeg det også akavet, når for eksempel en ekspedient i en butik tiltaler mig med De fremfor du. Dialogen bliver så formel. Jeg får også med det samme en følelse af, at jeg er væsentligt ældre end ekspedienten. Det er ikke altid så rart at blive mindet om den fremskredne alder.

Jeg endte dengang efter grundige overvejelser, at sige du til alle ældre patienter. Men når en patient som i det ovenstående eksempel fra min virkelighed, pludselig ønsker at blive kaldt De, så tænker jeg alligevel, at den følelse hun har, kunne være undgået, hvis jeg blot havde sagt De.
Siger du De eller du?

Mange hilsner fra Camilla

pixelstats trackingpixel

En dag i diagnostisk samarbejdspartners tegn

januar 23rd, 2014

Skrevet af Martina

En dag i diagnostisk samarbejdspartners tegn

Efter en flyvetur til Ålborg med masser af turbulens og en landing, som kan give de fleste kriller i maven, blev min dag hurtigt bedre. 1/2 times tid efter landingen trådte jeg ind i et lokale fyldt af bioanalytikere, som emmede af at være diagnostiske samarbejdspartnere.

Jeg var landet til en temadag om bioanalytikeren som diagnostisk samarbejdspartner arrangeret af Danske Bioanalytikere i Nord Jylland. Der var oplæg og opsang fra Peter Emmerich (far konsulentfirmaet Emmerich), som igen og igen bad så indtrængende bioanalytikere om at komme på banen på det politiske niveau, så vi bliver involveret og inviteret. Bioanalytikerne har bl.a. stærke kompetencer på det organisatoriske niveau i forhold til patientforløb og kvalitetssikringen af disse. Hvorfor er der så stort set ingen bioanalytikere, som byder ind med deres kompetencer? Bioanalytikere skal dele ud! Dele ud af vores viden og færdigheder, dem skal vi ikke være fedtet med. Vi arbejdede med temaer ud fra en sundhedspolitisk dagsorden og kom frem med masser af perspektiver på opgaver, bioanalytikere kan løse i kommunerne og i primær sektoren. Et produkt lige til at sende videre til Kommunernes Landsforening, så de kan få øje på os bioanalytikere.

Bioanalytikere, der fungerer som diagnostiske samarbejdspartnere, holdt oplæg om deres spændende arbejde. Jeg supplerede med et oplæg om dbios arbejde med professionsudvikling.

“Vi bestiller blodprøverne og tager et ekstra glas, hvis patientens indlæggelsesgrund lægger op til det”, sagde Jane, der er DSP på akutmodtagelsen på Herning Sygehus. “Vi burde være med ved alle finnålsbiopsier for at sikre om materialet er egnet; det er til gavn for patienten”, konstaterede Marianne fra patologien, der er med i EBUS på Aalborg Hospital.

Og jeg kunne blive ved med at citere oplægsholderne. De brænder for vores bioanalytikerfag og for at være DSP.

I de gode snakke ved bordene var vi også en tur rundt om økonomien. For hvem skal betale, når der skal løses nye opgaver? Men som en tørt spurgte: Har vi råd til at lade være? Altså lade være med at tage de nye opgaver. Måske kommer der nogen andre og tager opgaverne, og hvad er der så tilbage til bioanalytikerne?

Som Peter Emmerich sagde:” En profession, som stå stille og ikke udvikler sig i takt med de opgaver der skal løses i fremtiden, er en døende profession.”

Derfor er det vigtigt at Danske Bioanalytikere har fokus på professionens udvikling og på at vi alle sammen udvikler os.

Så gik den dag i lynets fart, og vi fik vist alle noget med hjem at tænke over. Jeg vil personligt tænke mere over, om vi som profession har råd til at lade være - lade være med at byde os til og dele ud af vores viden og kompetencer. Råd til at lade være med at være diagnostiske samarbejdspartnere.

pixelstats trackingpixel