Registrering af stikskader

maj 20th, 2013

Af Camilla BjerreStikskade

Kære medlem

Urolige patienter, forstyrrelser eller for trang plads kan medføre, at man får stukket sig på en brugt kanyle. Men vi bioanalytikere reagerer meget forskelligt på stikket. Nogle kigger blot på betragte patientens alder og årsag til blodprøvetagningen og vurderer på den baggrund, om risikoen for at være blevet smitte med hiv, hepatitis B og hepatitis C er reel. Hvis de vurderer, at risikoen er lille, trækker de på skulderen og ryste hændelsen af sig. På et informationsmøde om stikskader, hørte jeg, at kun 35% af bioanalytikerne i Region Hovedstaden får registreret deres stikskade.

Andre tænker, at alle stikuheld på brugte kanyler medfører en risiko for smitte med selvsamme vira - hiv, hepatitis B og hepatitis C. Risikoen er måske lille, men den er der, og de begynder at bekymre sig. Afhængig af de regionale retningslinjer vil bioanalytikeren typisk komme til en samtale på skadestue eller infektionsmedicinsk afdeling, hvorefter en eventuel profylaktisk behandling starter. Men uroligheden er stadig vanskelig at ryste af sig. I hvert fald indtil de sidste tests er negative efter 6 måneder.

Uanset hvordan man reagerer, er der i hvert fald ikke nogen tvivl om, at det er bedre at forbygge end at behandle. På stikboksen.dk kan du læse meget mere om risiko, opfølgning og anmeldelseskultur. Og så står der meget om forebyggelse. For ved at følge en række simple forholdsregler, kan risikoen mindskes. Her kan du læse nogle af de mest relevante anbefalinger:

• Pas særligt på ved urolige patienter, der foretager pludselige bevægelser.
• Accepter, at vi alle skal bruge den tid, det tager. Også dig selv. Når det skal gå stærkt, kan det være svært at have fuld opmærksomhed på nålen.
• Skab plads – når pladsen trang, er der større risiko for stikskader.
• Undgå at foretage flere ting på én gang. Uopmærksomhed er en hyppig årsag til stikuheld.
• Udgå overfyldte kanylebokse – Det giver risiko for at skade sig på kanyler, der stikker op.

I en spørgeskema på Holstebro Centralsygehus svarede 50 bioanalytikere på, hvor mange uheld de havde oplevet i den forgående to års periode. 24% af bioanalytikerne havde stukket sig. Og kun 26 % af disse stikskader blev registreret. Link
De tal, der trækkes ud om bioanalytikernes stikskader, giver således et falskt billede. Det er de anmeldte stikskader, som afgør, om der skal iværksættes et målrettet arbejde for at nedbringe antallet af stikskader, men når tallet er så meget falsk for lavt, så er det vanskeligt at vide, hvornår der skal ageres.

Stikskader sker, men registreres ikke.

Lad os få en debat i gang om hvorfor/hvorfor ikke.

Hilsner fra Camilla

pixelstats trackingpixel

Gør bioanalytikeren synlig - også på Wikipedia

maj 13th, 2013

Af Martina Jürs.

Kære Medlem

”Brug bioanalytikeren bedre”, er titlen på en pjece, som blev udarbejdet i forbindelse med dbio´s møde med sundhedsministeren i starten af 2013. Hvordan kan vi så alle være med til at sætte fokus på, at bioanalytikerne bruges bedre? Hvordan kan vi synliggøre dette? Jeg bliver i hvert fald forundret over at se, hvor lidt der står om bioanalytikere på Wikipedia (den frie encyklopædi som alle kan redigere). Hvem har ansvar for, at der skrives mere på Wikipedia? Er det dit eller mit ansvar? Eller vores?

Lad os komme i gang. Måske var det en ide, at kigge på, om der kan tilføjes noget fx om efteruddannelse, manglende specialer og opgaver. Jeg kan umiddelbart se, at de to nyeste skoler ikke er repræsenteret. Dette kunne være en opgave for bioanalytikerne og bioanalytikerstuderende. Det vil være en nem måde at gøre opmærksom på, hvordan man kan bruge bioanalytikeren bedre til forebyggelse, diagnostik og behandling for patienternes og økonomiens skyld. 

Så lad dette være min opfordring til at I, som bioanalytikere og bioanalytikerstuderende, går ind og tjekker siden og supplerer. For som tidligere næstformand for dbio Lotte Gaardbo sagde på dbio´s kongres i 2012: ”Synlig – det kan du selv være.”

pixelstats trackingpixel

Psykisk førstehjælp – også noget for os

maj 6th, 2013

Af Camilla Bjerre

Kære medlem

Det første du tænker, når jeg præsenterer emnet psykisk førstehjælp er måske: ”Det er da ikke relevant for mig…”
For psykisk førstehjælp er jo typisk noget, der hører til i fag, hvor man kan blive seriøst presset på psyken af de personer man hjælper. Som politimænd, brandmænd og psykiatere.

Men den opfattelse bør vi revurdere. I april afsluttede dbio medlemsundersøgelsen, der skulle afdække bioanalytikernes arbejdsmiljøforhold, og et af de tankevækkende resultater handler om antallet af medlemmer, der er udsat for vold.
På spørgsmålet: ” Oplever du vold eller trusler om vold i dit arbejde? (Vold = spark, slag, krads, riv, spyt, ukvemsord, befamlinger, seksuel chikane” svarede 9 % af de adspurgte ”Ja”. Eftersom de 840 medlemmer, der har valgt at svare på spørgeskemaet, er et repræsentativt udsnit at medlemsskaren, kan de 9% sagtens overføres til det totale antal medlemmer i dbio. Det vil sige, at 600 medlemmer – i grove træk – oplever vold eller trusler om vold i sit arbejde. Dét er mange!
Og det MÅ unægtelig sætte nogle spor i psyken hos de medlemmer, der bliver udsat for volden eller truslerne. Især fordi, det er rimeligt at antage, at volden eller truslen om vold ikke blot sker én gang. Når det er hele 9% af medlemmerne, må det være noget man har risiko for at opleve igen og igen. Det skal vi som faggruppe være klædt på til at handle på. Det er enormt vigtigt, at en ubehagelig situation ikke negligeres eller helt ignoreres. Vi har et ansvar for vores kolleger – og for os selv – og derfor skal vi blive skarpe på, hvordan man reagerer, når man selv eller en kollega har været udsat for vold eller en trussel om vold – der kan være mindst lige så ubehagelig.
Der er mange måder at italesætte, hvordan man bør agere, og her er vedhæftet en række velmenende råd, men måske er det noget helt andet, der skal til på din arbejdsplads? Det vigtigste er, at vi som faggruppe bliver bevidste om, at vold også rammer os - og at vi agerer.
Debatten p laboratorierne om, hvordan man kan agere hænger udmærket sammen med en debat om, hvordan vi samtidig kan sænke de 9 %. For selvfølgelig skal vi tage hånd om dem, der bliver udsat for vold eller trusler om vold, men mindst lige så vigtigt er det at forebygge. Forebyggelsesmulighederne er til stede – det er bare at finde ud af, hvilke der passer bedst til jeres arbejdsplads. Her kan du blive inspireret til det forebyggende arbejde.
Er du i tvivl, om hvorvidt din ubehagelige oplevelse bør anmeldes som en arbejdsulykke? Så ring til dbio’s arbejdsskadekonsulent, Vibeke Kristensen, og få råd og vejledning.

Kun 0 – NUL – medlemmer ud af alle besvarelserne havde anmeldt deres ubehagelige psykiske oplevelse som en ulykke!

Hilsner fra Camilla

pixelstats trackingpixel

Medlemsudvikling i dbio

april 22nd, 2013

Af Camilla Bjerre

Kære medlem

”Hvordan går det egentlig med medlemsudviklingen i Danske Bioanalytikere?” Sådan lyder et af de spørgsmål, jeg ofte får. I denne blog vil jeg give et billede af de seneste tendenser – og prøve at beskrive, hvad jeg synes, vi skal gøre ved det.

Cirka ni ud af ti af de potentielle medlemmer på hospitalerne har valgt at melde sig ind i dbio.
Sådan har det overordnede billede set ud i rigtig mange år, men det er ikke ensbetydende med, at antallet af medlemmer i dbio er konstant. Antallet af medlemmer er svagt faldende over en årrække. Samtidig er det totale antal, der arbejder på laboratorierne imidlertid også faldende, og derfor er det stadig nogenlunde samme andel, der er medlem af Danske Bioanalytikere. Organisationsprocenten er således næsten konstant. De, der forlader faget, kan for eksempel være gået på pension eller søgt til andre erhverv – det er i hvert fald de udmeldelsesårsager, dbio får oplyst. Der er naturligvis også medlemmer, der melder sig ud af andre årsager. Medlemmerne oplever i stigende grad, at de melder sig ud fordi deres privatøkonomi er presset. Det er ærgerligt, men ikke overraskende samfundets økonomiske udvikling taget i betragtning.
dbio vil være på forkant med denne medlemsudvikling, og derfor har dbio’s hovedbestyrelse netop godkendt en plan for medlemshvervning og medlemsfastholdelse.
Deri ligger nye aktiviteter for studerende, mere direkte kontakt med eksisterende medlemmer, nye kontante medlemsfordele og mange andre tiltag. Samtidig er det vigtigt at synliggøre de eksisterende goder som eksempelvis juridisk bistand, hjælp ved arbejdsskader, rådgivning om overenskomsten og adgang til hjælp fra din tillidsrepræsentant.
hverve-pjece Du kan læse mere om medlemsfordelene og argumenter for medlemskab her og her.

Tilsvarende er det vigtigt, at vi alle – organisation, repræsentanter og medlemmer - påtager os et ansvar for fællesskabet og dermed et ansvar for hvervning og fastholdelse af medlemmer. Vi vælger alle at betale til en fagforening, og vi er vel alle interesserede i, at den fagforening er så stærk som mulig? Derfor vil jeg opfordre dig til at gå i dialog med ikke-medlemmerne, når de for eksempel ryster på hovedet af dit valg om at være med i dbio, eller hvis der bliver sagt, at du lige så godt kan melde dig ud, fordi du alligevel får alle goderne.
dbio er et fælleskab, hvor alle bidrager på. Hvis ingen bidrager, forsvinder både fællesskabet og dbio som organisation. Og dermed også de goder, som ikke-medlemmerne læner sig op ad.

Hilsner fra Camilla Bjerre

pixelstats trackingpixel

Hvorfor er etik vigtig?

april 15th, 2013

 

Af Martina Jürs

 

Fagetisk Nævn i Danske Bioanalytikere har haft møde først i februar. Her har vi bl.a. drøftet om det har en betydning for professionsetikken, at der kommer bioanalytikere med anden etnisk baggrund end dansk ind på arbejdspladserne. Det ser ikke ud til, at det betyder noget væsentligt for bioanalytikernes etiske værdier på kort sigt. På længere sigt kan det påvirke værdierne, men det kan være svært at adskille, da værdierne i det omgivende samfund jo også forandrer sig.

 

Fagetisk nævn brænder for at bringe fokus på etikkens betydning for bioanalytikerne. Hvilke etiske værdier er vigtige som bioanalytiker og dermed grundlag for professionsetikken.
Måske undrer du dig over, hvorfor det er så vigtigt. Så har du her nogle gode grunde, som Fagetisk Nævn formulerede på deres møde. 

 

·   For at bioanalytikerfaget kan kalde sig en profession, må bioanalytikerne have en etik.

 

·   Det etiske er et “must”, hvis man som profession vil forstå sig selv og forstås af andre.

 

·   At være etisk svarer til  at tage ansvar og udvise ansvarlighed for sit faglige virke. (At tage ansvar indenfor rammen og udvise ansvarlighed ved at bryde regler og gå udenfor rammen).

 

·   Som sundhedsperson er man hver dag nødt til at handle. At “ikke-handle” er også en måde at handle på.

 

Og hvad betyder det så egentlig i dagligdagen.

 

Det betyder, at det kan forventes at du: 

·         Svarer kvalificeret på faglige spørgsmål indenfor dit felt.

·         Tager ansvar for at patienten bliver informeret om, hvad du foretager dig.

·         Siger fra over for noget, du synes strider mod almindelig anerkendt standard for bioanalytikerfaglighed.

 

Udfordringen er, at der ikke altid er entydige svar og løsninger på bioanalytikerlivets udfordringer. Tit er der dilemmaer, hvor der må vægtes for og imod. Og her er det vigtigt, at have en god og åben dialog med sine kolleger. 

I de næste 2 ½ år er emnet for den internationale bioanalytikerdag: Code of Ethics, your duty to the client, to the profession, to the global society. Fagetisk nævn håber, du vil være med til at sætte fokus på dette. 

 
 

pixelstats trackingpixel